For to uger siden meddelte Engsø Gruppen a/s rekonstruktion, og i den mellemliggende periode har alle muligheder været undersøgt for en fortsættelse af selskabet
uden det dog er lykkedes at finde en gangbar løsning. Derfor lukkes og slukkes der nu for såvel Engsø Gruppen a/s som Engsø Projektudvikling a/s, hedder det i en meddelelse fra virksomheden.
I alt berører det 7 medarbejdere, der er hjemsendt. De resterende medarbejdere er overflyttet til datterselskaberne Jönsson a/s og Jönsson Invent a/s, der begge fortsætter
driften som vanligt. Kuratellet for Engsø Gruppen a/s arbejder på højtryk for at finde nye ejere til datterselskaberne og forventer at finde en løsning i løbet af de næste par uger.
Engsø Gruppen a/s blev stiftet januar 2004 af Per Engsø Larsen i forbindelse med købet af de første 50 % af aktierne i Jönsson a/s. I første driftsår omsatte selskabet for
70 mio. kr., og i 2012 var omsætningen 987 mio. kr. med godt 350 ansatte.