Schüco International KG overdrager sit forretningsområde New Energies pr. 1. juni 2014. Viesmann Photovoltaik GmbH i Allendorf overtager serviceringen af de eksisterende kunder og supplerer sin forretning med Schücos produktportefølje. Schüco koncentrerer sig hermed fremtidigt om sine kernekompetencer inden for vinduer, døre og facader. Dertil hører stadig bygningsintegreret fotovoltaik.
Forretningsområdet New Energies har udviklet og leveret solcelleanlæg til små og mellemstore virksomheder samt til private boliger de sidste 10 år. Alligevel har det vist sig, at synergien mellem dette område og Schücos egentlige kerneområde har været for dårlig og af den grund haft svært ved at opnå vedvarende succes på et vanskeligt marked. Inden for de seneste år er støtteordningerne til solcellebranchen blevet sænket i Europa, og dermed er der kommet en større konkurrence.
Af den grund er Andreas Engelhardt, CEO for Schüco, tilfreds med at videregive forretningerne til Viessmann, som er en velrenommeret familievirksomhed. Schüco fokuserer dermed udelukkende på innovation inden for sit kerneområde: Udvikling og salg af fremtidssikret systemteknik til energieffektive bygninger. I de kommende år vil der nemlig være andre krav til energieffektivitet og bæredygtighed - samt til design og sikkerhed. Schüco vil i fremtiden fokusere på disse komplekse behov.