AP Pension har valgt ejendomsforvaltningsselskabet DEAS til at stå for både udlejning, administration, indflytning og drift af pensionskassens nybyggede lejeboligprojekt Schades Have.
”Vi har valgt DEAS som samarbejdspartner, fordi vi ønsker en effektiv og koordineret planlægning og udførelse af alle projektets faser, så vi tager Schades Have i brug på den bedst mulige måde,” siger Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme ApS.
Opførelsen af det 16.000 m2 store projekt er i fuld gang, og boligerne står klar til indflytning december 2016.
”Vi glæder os til at løfte AP Pensions nye udlejningsprojekt. Det er en spændende opgave, der bringer mange af vores kompetencer som full service property house i spil. Vores udlejningsteam, administratorer og driftsmedarbejdere skal sikre en effektiv udlejning, ibrugtagning og servicering af de mange nye lejere, siger Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør i DEAS.
Fakta:
• 173 lejeboliger med 1-5 værelser samt altan
• Fire erhvervslejemål i stueplan
• I alt 16.000 m2
• Står klar til indflytning i december 2016
For mere information:
Ejendomsdirektør Peter Olsson, AP Ejendomme, mobil 20 98 50 18
Afdelingsdirektør Claus Asger Olsen, DEAS, mobil 25 27 74 51
Kort om AP Pension
AP Pension er et kundeejet pensionsselskab, der sætter kundefællesskabets interesser højest. Kunderne skal opleve AP Pension som et trygt, enkelt og værdiskabende pensionsselskab. AP Pensions værdigrundlag er udtrykt i et slogan: Din pension - vores ansvar. En pensionsopsparing er en langsigtet investering. AP Pension kan som et uafhængigt pensionsselskab placere investeringerne der, hvor vi forventer, at pengene vil vokse hurtigst, så vi kan skabe det bedste mulige afkast til vores kunder.
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Mæglervirksomhed – via DEAS Erhverv og DEAS Bolig – og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme og boliger. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.