Carporte, opbevaringsrum, overdækninger og afskærmninger. Eller teknikrum og opbevaringsrum af enhver art. Alle løsninger udført i galvaniseret stål med mulighed for pulverlakering i mange forskellige RAL-farver, der gør, at enhver løsning passer til de fleste materialer og udtryk, som et boligbyggeri måtte have.
– Vi lægger vægt på at kunne levere løsninger, der matcher de fleste materialer og bygninger. Vores løsninger kommer også med mange tilvalgsmuligheder og tilbehør, så man kan skabe en løsning efter eget behov og efter sin helt egen smag, siger Henrik Møller, markedschef hos Lyngsøe.
Han mener det alvorligt, når han siger, at firmaet fokuserer på kvalitet:
– Vi vil kun lave det bedste. Derfor gør vi alt for at sikre, at vores løsninger holder mange år og har minimal vedligehold. Vi går endda så vidt som til at tilbyde branchens længste garanti. Det betyder, at vi giver 15 års garanti mod rustangreb på de varmgalvaniserede overflader på vores stålkonstruktioner og 15 års leverandør-garanti på vores tagplader, siger Henrik Møller.
Samarbejde med boligforeninger
Lyngsøe samarbejder med almene boligforeninger, ejerforeninger og andelsboligforeninger og deltager i både små og store byggeprojekter rundt om i landet.
– Vi har en stor egenproduktion i Aarhus og kan derfor efterkomme alle specielle krav og kan skræddersy vores løsninger til alle ønsker. Vi har stor erfaring med at samarbejde med bygherrer, entreprenører, foreninger, ejendomsudviklere mm. Både produktion og tegnestue er placeret på hovedkontoret ved Aarhus, hvilket betyder korte reaktionstider og stor fleksibilitet, fremhæver Henrik Møller og fortæller om processen:
– Efter første kontakt med Lyngsøe A/S aftales et møde hos os eller hos jer, hvor I fortæller om jeres projekt. For at opnå den bedste løsning, gennemgår vi sammen projektet, hvor vi sparrer og kommer med input. Vores rådgiver foretager opmålinger på pladsen. Herefter udfærdiger vi tilbud på opgaven, som kan præsenteres overfor beslutningstager. Efter tilbuddet er godkendt, udarbejder vi tegninger/skitser af projektet, til godkendelse. Vi planlægger sammen det tidspunkt, hvor arbejdet skal foregå. På den måde, kan boligforeningen i god tid informere beboerne, forklarer Henrik Møller.
Foto: Lyngsøe A/S i Hinnerup har indtil videre samarbejdet med over 20 boligforeninger om udendørs anlæg til overdækning – bl.a. carporte, teknikrum og redskabsskure.