Faldgruber ved 3D-projektering

3D-projektering af bærende konstruktioner har nu været anvendt i en lang årrække, og brugerne kan uden problemer håndtere meget store bygningsmodeller med høj detaljeringsgrad.

Hvad er så grunden til, at der alligevel sker fejl undervejs i projektering og udførelse? – lyder det retoriske spørgsmål fra Knud H. Nielsen, 3D Structural Design.

– 3D Structural Design har gennem en lang årrække arbejdet med beregning og projektering af større og mindre stålkonstruktioner til bygningskonstruktioner og herunder bl.a. bro- og silokonstruktioner. Som vi oplever det, så findes der faldgruber flere steder i projekteringen, og det kan være både dyrt og tidskrævende undervejs i et byggeprojekt, siger Knud H. Nielsen.

– I de tilfælde, hvor vi ikke selv står for hele den grundlæggende projektering, overtager vi typisk et projektgrundlag, som er udarbejdet af arkitekter og ingeniører. Og her ser vi, at 3D-modeller ofte kun anvendes til arrangementer og visualisering af konstruktioner i projekteringsfasen, hvorefter vi ser detaljer og produktionsgrundlag udarbejdet uden direkte anvendelse af 3D-modellen. Dette kan medføre, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem 3D-modellen og de detaljer, som udsendes for anvendelse i den efterfølgende projektering, forklarer Knud H. Nielsen.

Ifølge Knud H. Nielsen udsendes projektdetaljer ofte uden reference til projektets modulsystem, som definerer modulnet og koter i projektet. På denne måde kommer projektdetaljerne til at mangle vigtig information, og i værste fald bliver detaljerne ændret i forhold til 3D-modellen, som så ikke længere er 100 pct. præcist.

3D-interfacing mellem forskellige discipliner

Interfacingen mellem forskellige discipliner i projekteringen er ifølge Knud H. Nielsen fortsat en af de største fejlmuligheder i projekteringsfasen.

– Arkitekter, ingeniører, entreprenører og underleverandører anvender 3D-programmer i større eller mindre grad, og detaljeringsgraden af modellerne stiger undervejs i de forskellige projekteringsfaser. Faldgruberne er typisk mangel på samkøring af modellerne fra den ene aktør til den næste, samt at der løbende sker ændringer/tilføjelser undervejs i projektet, og at disse ændringer meget ofte halter (langt) bagefter i forhold til at blive opdateret hos alle involverede parter, siger Knud H. Nielsen og uddyber:

– En faldgrube består i, at det er meget vanskeligt at beskrive, hvor ændringerne er sket i en stor 3D-model, hvis ikke disse ændringer bliver kommunikeret meget præcist fra den, som foretager ændringen, og ud til de aktører, som skal have denne information for at ændring/tilføjelse bliver implementeret, betoner han.

Store ændringer er ifølge Knud H. Nielsen de letteste at håndtere, idet de ofte er meget synlige og måske involverer mange aktører, og derfor får de store ændringer en del opmærksomhed. Langt sværere forholder det sig med de små ændringer (og måske småfejl), som er svære at spotte, og som måske ikke bliver kommunikeret videre i projektet med den nødvendige præcision og entusiasme.

– Mange byggeprojekter i Danmark har en størrelse, hvor den direkte kommunikation parterne imellem er blevet erstattet af web-baseret udveksling af projekteringsgrundlag. Dette har naturligvis en række fordele, men det medfører desværre også en meget lang og upersonlig kommunikationsvej mellem de involverede parter. Lange svartider og upræcis kommunikation kan være ødelæggende for et projekteringsforløb, siger Knud H. Nielsen.

3D-kontrolopmåling fravælges

– Idet vi typisk arbejder med stålkonstruktioner, vil der ofte være et behov for at foretage kontrolopmålinger af enten eksisterende bygninger/konstruktioner eller betonkonstruktioner, således at evt. produktions- eller montagetolerancer kan indarbejdes i den endelige stålmodel.

– Med eksisterende konstruktioner er det enkelt at foretage en kontrolopmåling, og det er let at overføre disse 3D-målepunkter direkte i 3D-modellerne. Det giver den optimale sikkerhed for, at alle dele passer præcist på byggepladsen, hvilket igen betyder en optimal og hurtig montage. Desværre bliver disse kontrolopmålinger i nogle tilfælde valgt fra, idet det anses for et unødvendigt og fordyrende led i projekteringen, fortæller Knud H. Nielsen og fortsætter:

– For os er det indlysende, at der altid skal foretages 3D-kontrolopmålinger på den interface, som stålet skal placeres på i de tilfælde, hvor der er den mindste usikkerhed med hensyn til, om f.eks. den udførte beton er produceret og monteret i overensstemmelse med det gældende projekteringsgrundlag. Men hvis der ikke foreligger et komplet opdateret projekteringsgrundlag for f.eks. betonen kan det være svært at foretage en kontrolopmåling, som f.eks. sikrer, at alle dele er produceret og monteret korrekt i forhold til projektets modulsystem, forklarer Knud H. Nielsen.

Ifølge Knud H. Nielsen har der været flere eksempler på, at der foreligger forskellige 3D-modeller i et projekt, men at ingen af dem er fuldt opdaterede, hvilket medfører, at der ikke kan foretages en kontrolopmåling, idet man ikke er sikker på, hvilke mål der er de teoretisk korrekte. Her bliver der behov for en total opmåling, som er langt mere omfattende – og dermed dyrere.

3D-kontrolopmåling og -afleveringskontrol

– For at optimere byggeprocessen kunne man efter vores opfattelse med fordel indføre en 3D-afleveringskontrol med en 3D-kontrolopmåling af de væsentlige konstruktionsdele, idet man på denne måde ville sikre, at der bliver afleveret f.eks. en betonkonstruktion, som opfylder de gældende tolerancer til det pågældende byggeri.

Med en sådan afleveringsopmåling ville evt. unøjagtigheder kunne håndteres i forhold til betonentreprenøren, som måske ikke har opfyldt kravene til den afleverede betonkonstruktion. Desuden kunne alle unøjagtigheder let overføres/kommunikeres til de efterfølgende entreprenører, som herefter ville have et langt mere præcist og sikkert grundlag for at foretage evt. justeringer i projektering, produktion og montage, siger Knud H. Nielsen.

Foto: – Som vi oplever det, så findes der faldgruber flere steder i projekteringen, og det kan være både dyrt og tidskrævende undervejs i et byggeprojekt, siger Knud H. Nielsen, 3D Structural Design.