KTerhvervsbyg A/S har fået endnu en ordre på Sjælland, et nyt erhvervsbyggeri til RODAN. Byggeriet er et godt eksempel på den type totalentrepriser, der lander hos den midtjyske specialist i erhvervsbyggeri, der på kort tid har fordoblet antallet af byggesager i Øst Danmark.
På en naturgrund med udsigt til søen skal KTerhvervsbyg A/S i gang med at opføre et nyt byggeri til RODAN i Lynge, der har specialiseret sig i kabelløsninger til medicinal- og energisektoren, maskinindustrien samt marine- og transportsektoren. Erhvervsbyggeriet i Lynge er et godt eksempel på øget byggelyst hos små og mellemstore virksomheder - Et segment, som KTerhvervsbyg A/S har fået godt fat i.
- Vi oplever stor byggelyst på Sjælland, hvor virksomheder under 250 medarbejdere typisk enten mangler plads eller har behov for mere tidssvarende bygninger”, fortæller Per Henriksen, Partner i KTerhvervsbyg A/S. Han bekræfter, at andelen af virksomhedens byggesager på Sjælland er fordoblet på kort tid - og stadigt stigende.
Vellykket projektering med fokus på dagslys
KTerhvervsbyg A/S fik ordren i Lynge efter en vellykket projektering, hvor udnyttelse af dagslyset via ovenlys i administrationsområdet var central for byggeriet. - En indretning som ramte RODANS ønsker perfekt - og som sparede dem for brug af en arkitekt. Og netop en vellykket projektering i opstartsfasen, er jydernes indgangsbillet til de sjællandske byggesager.
-Nogle ville måske sige, at KTerhvervsbyg A/S har udviklet sig fra at være en regional entreprenør til at være mere landsdækkende. Men vi gør egentlig bare det, vi altid har gjort: fokuserer på erhvervsbyggeri. Vores stigende aktivitet på Sjælland er en meget spændende udvikling, lyder det fra Per Henriksen, Partner i KTerhvervsbyg A/S.
Og netop fokus på erhvervsbyggeri har været det, som har fået entreprenøren i Give til at vokse til det dobbelte antal medarbejdere på bare få år.
Det aktuelle byggeri for RODAN, der udover de nye faciliteter i Lynge, også har produktion i Litauen og Ungarn, opstartes i uge 45.
Om byggeriet i Lynge
Der bygges i alt 2.365 m2., hvoraf 1200 m2 skal bruges til kontor og udvikling mens lager og produktion får i alt 1160m2. Total set kommer byggeriet til at indeholde kontorer, mødelokaler, fællesrum, produktion, lager teknikrum, fitness, kantine og en 90 m2 terrasse på 1 sal. Byggeriet placeres med smuk beliggenhed på naturgrund med udsigt til sø fra kantine og træterrasse. For at få størst muligt udbytte af det naturlige lys, laves der et 16m2 stort ovenlys i midten af administrationen.