Klarsyn i dokumentationsjunglen

Hvordan adskiller DGNB sig fra BREEAM? Er Indeklimamærkets kriterier de samme som Svanemærkets? Hvad dækker en EPD over og er en ordning målrettet en bygning, et byggeprodukt eller en virksomhed? Den grønne dokumentationsjungle kan være uoverskuelig, men Teknologisk Institut har netop lanceret et værktøj, der skal vise vejen.

Der er stort fokus på dokumentation af miljøpræstationer og bæredygtighed i byggeriet i dag. Værktøjer som miljøvaredeklarationer samt mærknings- og certificeringsordninger kan hjælpe til at kvantificere og kvalificere bæredygtigheden. Men der er også mange forskellige ordninger at vælge imellem.

Stefania Butera er konsulent på Teknologisk Institut og hun arbejder bl.a. med at hjælpe byggebranchen med at navigere i dokumentationsjunglen. Teknologisk Institut har netop udgivet en publikation, som giver et overblik over de forskellige ordninger. Med denne publikation håber Stefania Butera at hjælpe både bygherrer og producenter med at få et overblik over de mange muligheder.

-Vi mærker en stigende interesse for de forskellige mærknings- og certificeringsordninger fra både private og professionelle bygherrer og fra producenterne, men vi oplever også, at det kan være komplekst og forvirrende for dem at navigere mellem de mange ordninger, som i dag anvendes i byggebranchen, siger Stefania Butera.

Deklaration vs. vurdering

Et af de område, som udfordrer branchen er, hvornår en ordning er en deklaration og hvornår der er tale om en decideret vurdering af fx et produkt.

-Vi oplever ofte, at der er forvirring med, at nogle ordninger leverer en deklaration, som kvantificerer produktets/bygningens miljøbelastninger uden at stille krav om deres miljøpræstationer, mens andre leverer en decideret vurdering af produktet, altså et ”grønt stempel”, som fastslår, at det opfylder de pågældende vurderingskriterier eller -krav. Samtidig oplever vi forvirring omkring målgruppen for ordningerne. Nogle ordninger har fokus på bygninger, og er dermed relevante for bygherrer, mens andre har fokus på byggevarer, og er dermed relevante for byggevareproducenter, forklarer Stefania Butera og tilføjer, at man også er nødt til at skelne imellem, at nogle ordninger fokuserer på et specifikt aspekt eller fase, som fx indeklima eller anskaffelse af råvarer, mens andre er mere overordnede og kortlægger hele livscyklus.

Fremtidssikret førertrøje

Et andet aspekt, som Stefania Butera har forholdt sig til i publikationen er de fremtidige ordninger som kan få indflydelse på, hvordan byggebranchen i fremtiden skal forholde sig til dokumentation og certificering af miljøpræsentationer og bæredygtighed.

-Det er vigtigt, at vi holder øje med både de nationale og internationale strategier, tendenser og udviklingsperspektiver. De kan få stor indflydelse på, hvordan vi skal bygge i Danmark. Derfor beskæftiger vi os også med fremtidige ordninger på både dansk og europæisk niveau. Det er vigtigt at have førertrøjen på, når det handler om at fremtidssikre vores markedsposition gennem den bæredygtige omstilling”, understreger Stefania Butera.

Om publikationen

Teknologisk Institut har udarbejdet en publikation på baggrund af en rapport, som kortlægger og præsenterer de mest kendte miljøvurderingsordninger i den danske byggebranche.

Formålet med publikationerne er at skabe klarhed om de mange ordninger, som i dag anvendes i den danske byggebranche (herunder miljøvaredeklarationer, mærknings- og certificeringsordninger), samt skabe overblik over de fremtidige ordninger, som på både dansk og europæisk niveau vil etablere sig som værktøjer til miljøvurdering fremadrettet. Formålet med publikationerne er ikke at præsentere en udtømmende liste over miljøvurderingsordningerne, men at skabe overblik over de mest udbredte i den danske byggebranche. Disse er blevet udvalgt på baggrund af en række interviews med aktører i byggebranchen, som Teknologisk Institut har tidligere udført.

Fakta og definitioner

Miljøbelastning: den virkning, eventuelt skadelig, for mennesker, organismer eller deres miljø, forårsaget af menneskers og virksomheders aktiviteter (fx produkter, projekter eller forurenende stoffer). Miljøpræstationer: det målbare resultat af en organisations evne til at opfylde miljømål og målsætninger, der fremgår af organisationens miljøplan eller -politik. Bæredygtighed: det, som "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov" (Brundtlandrapporten, 1987).