Vådere vejr med voldsomme skybrud og længere tørkeperioder er blot nogle af de klimaændringer vi oplever i Danmark. Vores vejr forandrer sig, og det skal vi tage bedre højde for i bygge- og anlægsbranchen. For klimaændringerne påvirker levetiden af både bygninger, anlæg og veje negativt og sætter vores byggeskik under pres. På Teknologisk Institut er en helhedsorienteret tilgang vejen frem.
- Vores klima er under forandring. Det vådere vejr og længere tørkeperioder presser vores eksisterende bygninger og vores nybyggeri. Derfor er det på tide, at vi begynder at tage højde for klimaforandringerne, når vi bygger, siger Grith Bech-Nielsen, som er centerchef på Teknologisk Institut.
I Danmark er ca. 468.000 bygninger, som udgør en værdi på kr. 205 milliarder, i fare ved ekstreme vejrhændelser. Dertil kommer 355.000 bevaringsvurderede - og 9.000 fredede bygninger, som kræver særlige indsatser. Og det vil Teknologisk Institut nu gøre noget ved.
Klimarelaterede skader kræver handling nu
I et nyt fireårigt resultatkontraktprojekt, støttet af Forsknings- og Uddannelsesministeriet, sætter Teknologisk Institut derfor fokus på en klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen, og på at skabe grundlaget for en klimatilpasset og klimasikret byggeskik.
- Selvom vi selvfølgelig skal arbejde på at skabe en branche med reduceret CO2-udledning, så har vi lige nu brug for at tilpasse os den klimakrise vi står i, og sikre, at de bygninger og anlæg vi opfører er sunde og holdbare.Det kræver en indsats, ikke mindst i forhold til at koordinere arbejdet. Klimatilpasningsprojektet Coast to Coast Climate Challenge - og flere andre projekter - peger på, at der mangler koordinering af klimaindsatsen i branchen – både hos byggeriets aktører og mellem regionerne. Samtidig ser vi flere klimarelaterede skader på bygninger, som kræver, at vi handler nu, siger Grith Bech-Nielsen, Teknologisk Institut.
I følge Grith Bech-Nielsen, står vi overfor et nødvendigt paradigmeskift mod en ny og klimaresilient byggeskik, hvor der er en mere reel sammenhæng mellem hvad vi bygger, hvor vi bygger og hvad vi bygger af. Danmark er det land i EU, som har de største omkostninger til reperation af klimaskader og vi må gentænke vores byggeskik, hvis vi skal imødekomme klimaforandringerne på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Men for at lykkes og for at minimere de klimaskader vi ser, er det en forudsætning, at vi arbejder med veldokumenterede løsninger og sørger for, at indsatserne er helhedsorienterede og løsningerne holdbare.
Ændret byggeskik på dagsorden
Resultatkontraktprojektet Klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen er i sin opstart, og projektleder, Mette Stubager Moesgaard fra Teknologisk Institut, ser frem til at få sat ændringer i byggeskikken på dagsorden i bygge- og anlægsbranchen.
- Projektet har et stærkt afsæt. Udover, at vores indsats er helhedsorienteret, så kan vi trække på vores mange erfaringer med klimarelaterede skader. Det giver os et godt, solidt og bredt udgangspunkt, som bl.a. bygger på indarbejdelse af accelererede skadesforløb og modelleringer så vi kan forudsige en række af de skader vi kan forvente at se i fremtiden, forklarer Mette Stubager Moesgaard.
Projektteamet griber, sammen med aktører fra branchen, projektet an fra flere vinkler, som tilsammen giver den helhedsorienterede tilgang, som er vigtig for at opnå de nødvendige resultater.
- I projektet ser vi både på de enkelte materialer og konstruktioner samt samspillet mellem flere materialer og konstruktioner. Vi ser på både byggeri og anlæg og dermed ikke kun på håndtering af de belastninger det ændrede klima medfører over jorden på vores bygninger, men også under jorden, når regnvand fx skal ledes væk. Vi tager desuden udgangpunkt i data om regionale og lokale klimaforhold, ekspertviden om historiske og nye byggematerialer og byggeskikke samt erfaring og data om klimasikring og klimatilpasning af byggekomponenter og konstruktioner. På den måde kommer vi godt rundt om problemstillingen, som i sidste ende kan bidrage til at sikre Danmarks værdifulde, eksisterende og fremtidige bygnings- og anlægsmasse, siger Mette Stubager Moesgaard.
Netop kombinationen af ‘over jorden og under jorden’, betegnes som en stor styrke i projektet og trækker på flere kompetencer. Derfor er centerchef på Teknologisk Institut, Ulrik Hindsberger, som til daglig arbejder med klimatilpasningsløsninger over og under jorden, også en vigtig del af projektteamet.
- I et fireårigt projekt som dette kan vi komme rigtig langt med gode løsninger. Og vi kan kun gribe klimasikring af vores bygninger an med en helhedsorienteret indsats, hvis vi fokuserer vores indsats både over og under jorden, og får involveret branchen bredt, siger Ulrik Hindsberger.
Værdifuld viden til virksomhederne
Både Grith Bech-Nielsen og Mette Stubager Moesgaard har store forventninger til indsatsen, som vil give danske virksomheder en masse ny viden og i sidste ende styrke konkurrenceevnen.
- En indsats som denne har stort potentiale for branchens virksomheder. De får helt konkret dokumenteret viden, nye byggetekniske løsninger og testmetoder til klimatilpasning og klimasikring af bygninger, anlæg og veje, som de kan bruge direkte i deres forretning, fx til rådgivning, udførelse og produktudvikling. Vi håber derfor, at mange virksomheder har lyst til at være med i projektet og drage nytte af den viden og de resultater, vi kommer frem til. Det vil være til gavn for både virksomhedernes konkurrenceevne, for kvaliteten i det bebyggede miljø og for samfundsøkonomien generelt, siger Grith Bech-Nielsen og bakkes op af Mette Stubager Moesgaard. Hun opfordrer alle interesserede virksomheder til at kontakte hende eller Grith Bech-Nielsen for at høre mere.
- Hvis man interesserer sig for og arbejder inden for fugt- og temperaturbestandige byggematerialer, klimarobust byggeteknik, klimatilpasset renovering, klimasikring af nye bygninger, grønne områder og veje, modellering af hygrotermisk bygningsperformance, så har man lige nu en fantastisk mulighed for at være med til at udvikle fremtidens klimasikrede byggeskik. Så lad det være en opfordring til alle, der vil deltage i projektet om at melde sig på banen, slutter Mette Stubager Moesgaard.