Hedebølger vil stige voldsomt i København

Af Kim Sejr, journalist, Webpublisher

Gennem de kommende årtier er der flere hedebølgedage undervejs med risiko for varmesygdomme. I 2100 vil der således være mere end dobbelt så mange dage med hedebølger i København, Rotterdam og Stockholm som i 2020. Det viser en ny rapport fra Sweco, der samtidig fortæller om innovative løsninger fra København og Odense, der kan gøre Danmark til frontløber i kampen mod overophedning.

Med data fra 24 europæiske byer viser en stor ny Sweco-rapport, at der er et voksende problem særligt i Danmark og Europa: De seneste 20 år er den varmerelaterede dødelighed steget med hele 30 % i Europa. Temperaturstigningerne er et globalt fænomen, men Europa overopheder dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit, hvilket udgør en risiko for folkesundheden, infrastrukturen og økonomien. Rapporten fremhæver særligt eksempler fra København og Odense, der viser, hvordan danske byer kan være frontløbere i kampen mod heden forårsaget af klimaforandringer.

38 hedebølgedage i København

Når vi zoomer ind på vores hovedstad, er varmeudfordringen særligt stor: Fra 2020 til 2100 vil antallet af dage med hedebølge i København stige med hele 160 %, hvilket svarer til mere end 38 dage med hedebølger. Københavns Kommune har derfor implementeret flere løsninger for at modvirke den stigende varme. Et af de mest bemærkelsesværdige initiativer er byens distriktskølingssystem, der bruger havvand til at absorbere varme. Det giver en anslået reduktion af CO2-udledninger på 70 % sammenlignet med traditionelle aircondition-anlæg. Jan Rasmussen, projektchef i Teknik- og Miljøforvaltningens afdeling for Klimatilpasning i Københavns Kommune, siger:

-I Københavns Kommunes klimatilpasningsplan har vi identificeret stigende temperaturer som en udfordring, der vil vokse i takt med klimaforandringerne. Vi har påbegyndt undersøgelse af problemets omfang og mulige tiltag, der kan reducere overophedning i byområder.”

Kortlægning af temperaturer i Odense

I Odense har Sweco hjulpet Odense Kommune med at udarbejde et urban heat map over byen. Kortet viser visuelt, hvordan fremtidens højere temperaturer vil påvirke byen med det formål at identificere de områder, hvor sårbare grupper er særligt udsatte for overophedning. Camilla Hvid, der arbejder med klimatilpasning og bæredygtighed i byområder i Sweco, siger:

”Et urban heat map er en effektiv måde at kortlægge byens overfladetemperaturer på. Det kan sammen med en demografisk analyse danne grundlag for at identificere områder, hvor man særligt bør iværksætte begrønning og justering af farven på tage, fliser, asfalt og anden belægning i byen.”

Klare strukturer og blå-grønne løsninger

I rapporten anbefaler Sweco løsninger til at tackle de udfordringer, som stigende temperaturer medfører. De inkluderer:

Integrér klimatilpasning i byplanlægning: Det er afgørende at investere i ”blå-grøn infrastruktur” som buske, træer og vandløb, da disse elementer har kølende effekter. Fx giver en gade med skygge fra træer en temperatur i byen, der er 12 grader lavere, end hvis gaden ikke havde træer.

Optimér byplanstrategier: For langsigtet at forebygge hedebølger er der brug for, at beslutningstagerne optimerer byplanstrategierne på baggrund af et solidt databaseret vidensgrundlag i form af bl.a. urban heat map, som beskrevet med eksemplet fra Odense.

Søg transparens og samarbejde: Samarbejde mellem myndigheder og samfundet er afgørende for at skabe effektive løsninger, der opfylder behovene i lokalsamfundet. Kommunerne kan have stor gavn af at håndtere hedebølger sammen. Men det kræver investering i viden, mere brug af data omkring varme og fælles planlægning.

Formulér en langsigtet vision for at afbøde varme-udfordringerne: Myndigheder og beslutningstagere skal etablere effektive og moderne strategier for at beskytte sårbare befolkninger mod ekstrem varme for at sikre den generelle folkesundhed.