52 pct. af alle bygherrer forventer at aflyse byggeprojekter i resten af 2022 pga. prisstigninger i byggeriet, lyder det i en helt ny undersøgelse foretaget blandt Bygherreforeningens medlemmer, der tæller offentlige, private og almene virksomheder. Gruppen repræsenterer de professionelle indkøbere af byggeri i Danmark. En gruppe som hvert år investerer i et trecifret milliardbeløb i byggeri og anlægsprojekter.
Bygherreforeningens spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i sidste uge af april 2022, og den viser, at 43 pct. allerede i år har aflyst projekter, men at endnu flere vil aflyse resten af året. Nemlig 52 pct. Den primære årsag til byggestop er prisstigninger. Hele 89 pct. angiver, at grunden til at aflyse er, at budgetterne ikke holder. Bl.a. pga. stigende materialepriser og til dels højere energipriser.
Stigende priser skaber usikkerhed
”Priser på stål, træ og andre materialer samt energi er steget voldsomt det seneste år. Usikkerheden om prisudviklingen koblet med forsyningsproblemer gør, at vores medlemmer får markant højere priser ind fra entreprenørerne, når de skal bygge. Særligt for mange af vores offentlige og almene medlemmer sprænger det budgetterne, og byggeprojekterne bliver derfor sat på pause eller helt aflyst”, lyder det fra Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang.
Han fortæller, at der er stor usikkerhed i markedet. Bygherreforeningens medlemmer oplever entreprenører, som afgiver tilbud med ekstra høje priser. Også priser, som ikke alene kan begrundes af prisstigninger på de enkelte materialer.
”Meldingen lyder, at mange entreprenører er bekymrede for den risiko, som udiklingen i materialepriserne udgør. Netop den usikkerhedsfaktor driver priserne højere op. Bygherrerne og dermed kunderne i byggeriet kommer til at betale ekstra for den usikkerhed, som findes i markedet lige nu.”
Kommuner og almene aflyser mest
Det er særligt de almene og de kommunale bygherrer, som aflyser projekter. De almene står for 33 pct. af bygherrer, som har aflyst byggeprojekter, mens 30 pct. af dem som aflyser udgøres af kommunerne.
Mange almene og effentlige bygherrer får sprængt budgetgrænserne i deres byggeprojekter, når de går i udbud. Estimaterne holder ikke. Og da de ofte arbejder inden for relativt låste budgetrammer, som er bevilget af deres politiske bagland, har de ikke mange andre muligheder end at udskyde eller helt aflyse, forklarer Henrik L. Bang.
Flest boligprojekter aflyses
Ikke overraskende er det primært boliger som sættes på pause eller helt aflyses, viser undersøgelsen fra Bygherreforeningen. 52 pct. af dem, som aflyser, svarer, at det er boliger, de har måttet sætte på pause eller bare helt opgive. Det flugter godt med, at det er de almene bygherrer, som har aflyst flest projekter. Men der er også en del private.
Også stop blandt private bygherrer
Også de private kigger ind i et mere udfordret marked. 17 pct. forventer at aflyse projekter resten af året.
”De private – som fx pensionsselskaber og private developere – fortæller, at de også har sværere ved at få fornuftige priser fra deres entreprenører, ligesom nogle også fortæller, at de har svært ved at finde entreprenører, som tør byde på opgaverne i totalentreprise. Samtidig er de private bygherrer bekymrede for det højere renteniveau, som gør købernes økonomiske situation mere usikker. Derfor er der også flere private, som afventer situationen”, siger Henrik L. Bang”.
Aflysninger forventes at stige
Ifølge flere undersøgelser fra bl.a. Byggefaktas Trendanalyse 2022 og Bygherreforeningens Bygherrebarometer 2021 har byggebranchen haft fart på de seneste år. 2021 var et af de travleste år i byggeriet siden finanskrisen. Derfor er det ikke underligt, at der sker en opbremsning. Spørgsmålet er bare, hvor hård den bliver.
I årets første måneder var der 23 pct. af landets bygherrer, der aflyste projekter for over 100 mio. kr. Dette tal vokser til 30 pct for resten af året.
”Undersøgelsen viser helt klart, at der vil ske flere aflysninger de kommende år, og at den samlede entreprisesum for aflyste projekter er stigende igennem året. Dog skal vi naturligvis huske, at vi kommer fra et meget højt niveau af aktivitet.”
Politikere spiller rolle
Bygherreforeningens direktør tør ikke gætte på, om vi er vidner til en begyndende tilbagegang for byggeriet, der på nogen måde kan sammenlignes med det, man oplevede under finanskrisen, eller om aktiviteterne stabilisere sig på et lavere, men fornuftigt, niveau.
”Jeg tror i høj grad, at det handler om, hvad politikerne gør, og hvordan markedet reagerer. Bl.a. har Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen talt om at kanalisere ressourcer fra offentligt byggeri over i den grønne omstilling. Det vil naturligvis tage luften endnu mere ud af byggebranchen. En anden væsentlig ting er, hvordan byggeriet vil håndtere den prisusikkerhed, vi oplever lige nu. Kan man finde nogle gode aftaler i markedet og kan man finde metoder til at inddæmme de potentielle usikkerheder, er meget vundet. Det vil være godt for alle, da det sidste vi har brug for nu, er en hård landing, hvor markedet går helt i stå med afledte konkursbølger og lign.”