2 ud af 3 danske byggevirksomheder er polstret til opbremsning

Mere end halvdelen af den danske byggebranche har rustet sig forud for det kommende økonomiske uvejr, det så småt trækker op til, viser en ny regnskabsanalyse af 1.700 bygge- og anlægsvirksomheder foretaget af Spar Nord og BDO. Og robusthed bliver en afgørende faktor, hvis dansk byggeri skal komme sikkert igennem den kommende storm, der allerede har krævet sine første ofre i bygge- og anlægsbranchen.

Mangel på materialer og arbejdskraft, tårnhøje energipriser og pressede forsyningskæder for ikke at glemme buldrende inflation og stigende renter. Sorte skyer har efterhånden samlet sig over dansk byggeri, hvor mere end halvdelen af virksomhederne heldigvis er kommet godt igennem coronapandemien og dermed står godt rustet til den krise, der allerede er begyndt at kradse i branchen.

Det viser en gennemgang af det seneste års regnskaber fra mere end 1.700 danske bygge- og anlægsvirksomheder med mellem 10 og 999 årsværk, som Spar Nord og BDO har foretaget i forbindelse med erhvervsprisen Succesvirksomhed 2022. 55 procent af byggevirksomhederne havde sidste år fremgang i resultatet, mens hele 66 procent formåede at polstre egenkapitalen.

- Byggeriet har selvsagt nydt godt af den tårnhøje byggeaktivitet, der de seneste år især har fundet sted i og omkring landets største byer. På ryggen af opsvinget har størstedelen af byggevirksomhederne været dygtige til både at skabe en flot indtjening samt udvise rettidig omhu ved at sikre deres forretning. Og heldigvis for dét. Det kan nemlig blive nødvendigt med økonomisk polstring til de trængte tider, som vi lige nu går i møde, forklarer cheføkonom hos Spar Nord Jens Nyholm, der suppleres af partner & statsautoriseret revisor hos BDO Mads Madsen:

-  Materialemanglen kombineret med stigende energipriser og inflation kan betyde, at flere byggeprojekter bliver sat på pause i den kommende tid. Den udvikling ser vi allerede nu i det offentlige. I den seneste økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforenings og regeringen er kommunernes anlægsramme blandt andet blevet kraftigt beskåret. Og det kommer med stor sandsynlighed til at forgrene sig til hele bygge- og anlægsbranchen, da det offentlige er en stor bygherre herhjemme. Tag bare Københavns Kommune, som er en af Danmarks største af slagsen.

Krisen kræver allerede de første konkursofre

Selvom det er svært at spå om, hvilke virksomheder der vil blive hårdest ramt af den potentielle krise, da det i høj grad afhænger af den enkelte virksomheds økonomiske robusthed og evne til at optimere og tilpasse forretningen, så tyder noget på, at særligt elektrikere og entreprenører står på et stærkt økonomisk fundament. 59 procent af elektrikerne oplevede sidste år resultatfremgang, mens 65 procent styrkede egenkapitalen. Blandt entreprenørerne løftede 56 procent resultatet sammenlignet med det foregående år, og knap 70 procent øgede egenkapitalen.

Knap så godt står det til med de danske murervirksomheder. Her havde under halvdelen – 47 procent – fremgang i resultatet, mens 61 procent styrkede egenkapitalen. Det er dog ikke kun blandt murerne, at krisetegnene i byggeriet er begyndt at vise sig, fortæller Mads Madsen:

- Ifølge de seneste konkurstal fra Danmarks Statistik har antallet af konkurser blandt alle danske virksomheder kun været højere én gang de seneste 12 år, og det var i april 2016. Den udvikling er i særdeleshed drevet af byggeriet, hvor antallet af konkurser i år til sammenligning er 70 procent højere end i 2019.

- Knap halvdelen af alle konkursramte virksomheder i 2022 har ifølge Danmarks Statistik taget de såkaldte coronalån. Hovedparten af de lån havde tilbagebetalingsfrist i foråret, og kombineret med de stigende energi- og materialepriser samt de historisk høje renter er byggeaktiviteten i det offentlige såvel som i det private boligbyggeri nu begyndt at bremse op. Og det har formentligt givet dødsstødet til de byggevirksomheder, der i forvejen havde det svært, siger Jens Nyholm slutteligt.