Udstillingskonceptet ARCHITECT @WORK kommer atter til København - nemlig i Forum 7. og 8. september, hvor man målrettet går efter det øvre lag af rådgivere og beslutningstagere med det, man kan kalde et eksklusivt topmøde.
- Håndplukket indhold, trygge og moderne omgivelser og omhyggeligt udvalgte produktinnovationer i en netværksfremmende atmosfære – det er, hvad ARCHITECT@ WORK handler om. Formålet med vores messe er enkelt: Vi skaber en platform, hvor du som arkitekt eller indretningsarkitekt ubesværet kan netværke med førende fabrikanter og lære deres seneste innovationer at kende. Alt dette dækker en lang række produktkategorier som facadebeklædning, vinduer, tagmaterialer, indretning, belysning m.m., forklarer messeledelsen og uddyber:
-ARCHITECT@ WORK fokuserer på vigtigheden af at få solid teknisk information om de nye produkter i et trygt miljø, ansigt til ansigt. Og: Alle innovationer er forinden blevet vurderet grundigt af et bedømmelsespanel af arkitekter og indretningsarkitekter. Desuden vil der blive afholdt nogle spændende seminarer, som snart vil være tilgængelige online, lyder det.
For de, der måtte være interesseret i at deltage 7.-8. september, kan man deltage gratis ved at lade sig registrere her: ARCHITECHT@WORK i København 7.-8. september