DAN-doors fremtidssikrer produktionen

Produktionen af døre og porte bliver fremover langt nemmere og hurtigere hos DAN-doors, som har taget et helt nyt, højteknologisk kombineret laserskærer og stanseanlæg af det tyske mærke Trumpf i brug.

Det nye bearbejdningscenter er udstyret med den nyeste teknologi på markedet og skal sikre DAN-doors bedre produkter, en mere smidig produktion og større konkurrencekraft.

Timingen kunne ikke være bedre, da DAN-doors har flere udviklingsprojekter i gang.

Dørproducenten er kendt for at producere dørløsninger, der holder i mange år og har bygget sin forretning på at minimere kundernes udgifter til drift og vedligehold.

Virksomhedens kunder har de senere år skulle tilpasse sig nogle turbulente perioder, og DAN-doors har derfor i løbet af de sidste 5-6 år øget sit fokus på at udvikle produkter, der imødekommer nye eller skærpede krav til blandt andet energibesparelser og brandsikkerhed.

Bare inden for det sidste år er der kommet en stigende efterspørgsel på døre og porte, som kan noget ekstra i forhold til at spare energi”, siger DAN-doors’ produktionschef, Kim Jensen. ”Vi har prioriteret at udvikle nye løsninger, som i detaljerne er mere avancerede og bedre til at beskytte mod kuldetab end traditionelle løsninger. Vores nye kombianlæg er meget avanceret og åbner for nye måder at konstruere fremtidens produkter på, samtidig med, at det forøger vores kapacitet væsentligt”.

DAN-doors’ pladeafdeling er blevet opgraderet med en ekstra medarbejder og teamet er de første uger af 2023 blevet uddannet i at betjene det nye kombinerede læserskærer og stanse-anlæg og dets mange features.

Læs mere på DAN-doors' hjemmeside:

Løsninger til brand
Løsninger til køl
Løsninger til frost
Løsninger til industri  

Denne artikel er publiceret af Dan-doors i kategorien

Flere artikler fra Dan-doors

En 60 års fødselsdag er absolut værd at fejre

Produktionschef, Supply Chain Manager, udviklingschef, dørspecialist - han har mange betegnelser og nu er han fyldt 60.Den 21. januar...

Velkommen til næste generation

Jonas Klærke Olesen er ny elev i DAN-doors' indkøbsafdeling, og selv om han kun er 23 år, starter hans historie med DAN-doors...

10 år i dørproducentens direktørstol

Vejen til succes starter med at ville gøre en forskel.Den 1. januar kunne DAN-doors’ administrerende direktør, Amdi Simon Kjærgaard,...