Dansk Boligbyg a/s skal opføre Koldings største daginstitution

Dansk Boligbyg a/s, Horsens skal i totalentreprise bygge Ny Kildemosen, en ny daginstitution i Kolding. Den opføres på det areal, hvor Koldings tidligere kaserne nu ligger – på den såkaldte CF-grund på Lykkegårdsvej. Den tidligere kaserne rives ned, og byggematerialer som tegl og træ, brosten og beton genanvendes bl.a. til facader, indvendig beklædning af vægge og en del af den nye børneinstitutions fundament. Dette fordi den nye institution er en del af EU-projektet ”Bedre Brug af Byggeaffald”.

Kildemosen får plads til ca. 160 børnehavebørn og 80 vuggestuebørn samt 10 dagplejebørn og 60 ansatte i et gæstehus. Projektet består af fem særskilte huse, der bindes sammen af tre mellembygninger. Hvert hus skal ses som et lille parcelhus, der både giver børn og forældre nærhed og tryghed i en lille, hjemlig ramme og samtidig de fordele, der følger af at være en del af en stor institution.

Daginstitutionen Ny Kildemosen bliver med et etageareal på 3.400 m2 den største i Kolding Kommune, og projektet er vundet i en totalentreprisekonkurrence sammen med arkitektfirmaet Pluskontoret A/S og det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S.

Byggestart med jordarbejde er primo maj, og projektet afleveres til bygherren den 13. december 2019.

Visualisering: MOE A/S.

Se mere her: http://danskboligbyg.dk/byggeri-referencer

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ny projektleder

Ny projektleder i Dansk Boligbyg a/sLasse Hartvigsen, 33 år, er den 1. december 2014 ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s. Her skal...

Dansk Boligbyg skal udvide og ombygge Tietgen Handelsgymnasium i Odense

Tietgen Handelsgymnasium skal udvides og ombygges for 43 mill.Akut behov for flere klasselokaler betyder nu, at Tietgen Handelsgymnasium i...

Rejsegilde på plejecentret "Nyvangsparken" i Kalundborg

Der var rejsegilde på "Nyvangsparken" onsdag den 8. oktober 2014, et projekt, der omfatter nedrivning og pcb sanering af 33...

Dansk Boligbyg a/s påbegynder nye projekter for over 500 mill. kr.

Med få dages mellemrum går den Horsens-baserede entreprenørvirksomhed med afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde i gang med at opføre og...

3 nye projektledere i Dansk Boligbyg

3 nye projektlederei Dansk Boligbyg a/sEntreprenør-virksomheden Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense...

Rejsegilde på Havnehusene i Århus Ø.

Rejsegilde på Havnehusene i Århus nye bydel - Århus Ø. Fredag den 20. juni var der rejsegilde på "Havnehusene", 12.513 m2 boliger...