Dansk Boligbyg a/s skal opføre Koldings største daginstitution

Dansk Boligbyg a/s, Horsens skal i totalentreprise bygge Ny Kildemosen, en ny daginstitution i Kolding. Den opføres på det areal, hvor Koldings tidligere kaserne nu ligger – på den såkaldte CF-grund på Lykkegårdsvej. Den tidligere kaserne rives ned, og byggematerialer som tegl og træ, brosten og beton genanvendes bl.a. til facader, indvendig beklædning af vægge og en del af den nye børneinstitutions fundament. Dette fordi den nye institution er en del af EU-projektet ”Bedre Brug af Byggeaffald”.

Kildemosen får plads til ca. 160 børnehavebørn og 80 vuggestuebørn samt 10 dagplejebørn og 60 ansatte i et gæstehus. Projektet består af fem særskilte huse, der bindes sammen af tre mellembygninger. Hvert hus skal ses som et lille parcelhus, der både giver børn og forældre nærhed og tryghed i en lille, hjemlig ramme og samtidig de fordele, der følger af at være en del af en stor institution.

Daginstitutionen Ny Kildemosen bliver med et etageareal på 3.400 m2 den største i Kolding Kommune, og projektet er vundet i en totalentreprisekonkurrence sammen med arkitektfirmaet Pluskontoret A/S og det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S.

Byggestart med jordarbejde er primo maj, og projektet afleveres til bygherren den 13. december 2019.

Visualisering: MOE A/S.

Se mere her: http://danskboligbyg.dk/byggeri-referencer

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Rejsegilde på Danmarks første OPP-plejecenter

Mange deltagere til rejsegilde påDanmarks første OPP-plejecenterMandag den 16. juni var der rejsegilde på Danmarks første OPP-plejecenter...

Nyt flot årsresultat hos Dansk Boligbyg a/s

Den landsdækkende entreprenør-virksomhed med hovedkontor i Horsens, og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde, har netop afsluttet sit 16....

Dansk Boligbyg a/s søger praktikanter til projekt i Vejle

Praktikanter til renoveringsprojektmed 547 boliger i "Løget By", Vejle Vi er i fuld gang med renoveringen af 547...

Dansk Boligbyg a/s og BASE Erhverv Øst as i Roskilde til større fælles kontor

Søsterselskaberne Dansk Boligbyg a/s og BASE Erhverv Øst as er den 1. maj 2014 flyttet fra Havnevej 7 til Havnevej 1 i Roskilde – i...

Fremtidens Plejehjem i Nørresundby

Fremtidens plejehjem" er opført på en vinkelgrund med én fløj i tre etager, parallelt med Limfjorden og én fløj vinkelret på...

3 nye medarbejdere i Odense

Hans Bøgh Thomsen, 62 år, er ansat som projektleder i Odense-afdelingen, hvor han indtil videre skal arbejde med totalentrepriser og...