Fremtidens Plejehjem i Nørresundby

Tekst:

Fremtidens plejehjem" er opført på en vinkelgrund med én fløj i tre etager, parallelt med Limfjorden og én fløj vinkelret på Limfjorden i henholdsvis fire og fem etager. Byggeriet er direkte nabo til Limfjorden med udsigt over mod Aalborg. Huset er opført på pæle - ca. 400 stk. i længder på mellem 18 og 24 meter. Facaderne er opført i hvid beton med forsætninger mellem vinduer. Huset er udstyret med solcelleanlæg som en del af forsyningen. Vinduer og røg-opluk er udført med naturlig ventilation som WindowMaster. Det samlede areal udgør 8.000 m2. Byggeriet blev opdelt i tre dele: En boligdel med 75 lejligheder, hver på ca. 65 m2, en restaurant og en servicedel. Lejlighederne er indrettet med eget lille køkken, depotrum, opholdsstue, soveværelse og stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelserne er indrettet med to typer inventar, der begge er valgt for at fremtidssikre arbejdsforhold for personalet. Der er forberedt installationer for sensor-gulv, som registrerer hvis en beboer falder. Restaurant og køkken er opført i stueetagen, og skal drives som en selvstændig enhed, hvor beboerne kan komme og spise, ligesom restauranten er åben for udefra kommende brugere. Servicedelen er indrettet med alle faciliteter for personalet - fx administrationskontorer, omklædning, vaskeri og teknik. Der er desuden indrettet fitness og wellness rum for beboerne. På hver etage er der en åben eller overdækket terrasse, hvor beboerne kan opholde sig. Der er indrettet et sundhedsrum for beboerne - bl.a. med tandlæge. Desuden er der flere temaer som sanserum, orangeri og hotel-øer, hvor beboerne kan sidde og læse, have gæster og iøvrigt hygge sig med andre. I Planløsningen er der lagt vægt på mulighed for fælles aktiviteter for beboerne på alle etager, og flere af rummene er i to etagers højde for at give dem de rette proportioner til rummets aktiviteter

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ny byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro

Ny byggelederNicolai Dahl Kidholm, Viby J., 28 år, er ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro. Han er bygnings-konstruktør...

Dansk Boligbyg i Top-10 i byggebranchen

I den seneste udgave af publikationen ”Trends for byggebranchen”, udgivet af Byggefakta, er Dansk Boligbyg a/s på listen...

Vinder af projekt med 131 energi-rigtige ungdoms- og familieboliger i Aarhus

Dansk Boligbyg a/s vinder af projekt med131 energirigtige familie- og studieboliger Boligerne får en markant arkitektur, og opføres på...

Nu bygger Dansk Boligbyg 456 boliger i Odense - største boligbyggeri på Fyn

Gensidig personlig tillid gennem en årrække mellem bygherre og totalentreprenør er grundlaget for tre nye, store boligprojekter i Odense....

Erfaren projektleder til Roskilde-afdelingen

Vi har særdeles travlt med mange spændende byggeopgaver, og vi søger derfor en dygtig projektleder, der selvstændigt kan styre store...

To nye projektchefer hos Dansk Boligbyg a/s i Odense

Projektleder Jørgen Fugl Hansen, 45 år, er pr. den 1. oktober udnævnt til projektchef i Dansk Boligbyg a/s, Odense-afdelingen. Han har...