Miljødiplom til Dansk Boligbyg for byggeri af Gyldenlund på Fyn

Dansk Boligbygs Odense-afdeling fik på 15-års dagen for stiftelsen af MiljøForum Fyn, tirsdag den 24. november, et Miljø Diplom for indsatsen i byggeriet af bostedet "Gyldenlund" i Langeskov. Diplomet blev under overværelse af ca. 100 deltagere, herunder flere borgmestre, overrakt af Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt til afdelingsleder og partner i Dansk Boligbyg a/s, Per Andersen, Odense.

I begrundelsen for at tildele Dansk Boligbyg a/s et Miljø Diplom, hedder det: "Der er bl.a. opnået gevinster ved at nedsive overfladevandet, at minimere materialeforbrug og affaldsfrembringelse ved omhyggelig projektering, at undgå materialer med kemiske stoffer og ved at vælge svanemærkede linoleumsgulve og papir-isolering til loftrummet".

"Gyldenlund" med Kerteminde Kommune som bygherre er opført i totalentreprise. Bostedet for børn og unge i alderen 15-25 år med omfattende psykiske og/eller fysiske handicap, har et bruttoetageareal på 1.000 m2, og har plads til 11 beboere med døgndækning.

Siden stiftelsen for 15 år siden har MiljøForum Fyn arbejdet for at fynske virksomheder styrker konkurrenceevnen gennem miljø- og samfundsansvar. 120 virksomheder og institutioner er medlemmer, ligesom 9 fynske kommuner står bag foreningen. Karakteristisk for medlemmerne er, at de alle arbejder strategisk og systematisk med miljø og arbejdsmiljø.

Foto: Afdelingsleder og partner i Dansk Boligbyg a/s, Per Andersen, Odense, med Miljø Diplom, overrakt af Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt. Tv. næstformanden i MiljøForum Fyn, Kurt Antonsen, der begrundede tildelingen af diplomet for indsatsen i byggeriet af bostedet "Gyldenlund" i Kerteminde Kommune.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

231 på venteliste til 28 almene boliger før 1. spadestik

231 på venteliste til 28 almeneboliger allerede før 1. spadestikPå energiselskabet NRGi’s grund i Horsens opføres der nu 60...

Ny projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens

Kenneth Kruse Mouritsen, Hasselager ved Aarhus, 41 år, er ny projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens. Han er uddannet...

Fire nye medarbejdere i Dansk Boligbyg a/s

Lasse Dam Rasmussen, 34 år, Horsens, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, der har hovedkontor i Horsens samt afdelinger i Hobro...

Bedste årsresultat nogensinde i Dansk Boligbyg a/s

Dansk Boligbyg a/s fortsætterden positive tendens med detbedste årsresultat nogensindeDansk Boligbyg a/s fortsætter den positive tendens,...

Ny projektleder i BASE Erhverv as, Roskilde

Ragnar Sverrisson, 37 år, er den 15. maj 2017 ansat som projektleder i BASE Erhverv as i Roskilde. BASE Erhverv as er et søsterselskab til...

Ny projektleder i Dansk Boligbyg, Horsens

Kjeld Skannerup, 37 år, Aarhus, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han fra starten er tilknyttet et projekt med...