For første gang kan du få 20 års garanti på dit tagpaptag

Som den første tagpapleverandør i Danmark tilbyder Eurotag nu 20 års garanti på tagpapproduktet Derbigum. ”Det handler om at tænke materialerne ind i et totaløkonomisk perspektiv, der tager højde for såvel byggeprocessen som det færdige byggeri,” siger direktør Peter Kranz om garantien på tagmembranerne, der beklæder millionvis af m2 tag verden over.

Sne og frost, regn og storm kan være hård kost for en bygning og ikke mindst dens mest udsatte del, nemlig taget. Også tagpapproduktet Derbigum, der beklæder millionvis af m2 tag verden over, herunder danske bygninger som Realdania Bygs seneste MiniCO2 Typehus, FN Byen og Novo Nordisk Domicilet i Bagsværd, er underlagt vejrligets skiftende forhold. Men ifølge Eurotag, som i 25 år har leveret Derbigum til det danske byggeri, har de energioptimerende tagmembraner præsteret en holdbarhed, som gør, at tagpapleverandøren som den første i Danmark nu tilbyder produktgaranti på en varighed af 20 år.           

Langsigtet helhedstænkning
- Det er af afgørende betydning, at parametre som kvalitet og levetid fortsat kommer til at præge det danske byggeri – og her er materialerne ikke til at komme uden om. Som producent har vi derfor et særligt ansvar for ikke blot at sigte efter ”laveste fællesnævner” og overholde de gængse minimumskrav til produkternes holdbarhed, fortæller direktør Peter Kranz om den såkaldte Titanium-Guld-garanti, som omfatter samtlige Derbigum-membraner.

- I stedet bør vi bidrage til at skubbe byggeriet i en retning, hvor materialerne tænkes ind i et totaløkonomisk perspektiv, der tager højde for såvel byggeprocessen som det færdige byggeri. Men det kræver, at vores produktudvikling tager afsæt i en langsigtet helhedstænkning, som sikrer, at både byggeprocessen og ikke mindst den efterfølgende drift og vedligeholdelse er så fornuftig en investering som muligt. Det er dét princip, der ligger til grund for vores nye garanti, fortsætter han.    

Afgørende for produktets performance
For Eurotag er den nye 20-års garanti resultatet af årtiers målrettet satsning på at udvikle virksomhedens løsninger i en retning, hvor cirkulær økonomi går hånd i hånd med højteknologisk produktudvikling. Noget, som bl.a. ført til en blåstempling fra det uvildige godkendelsesorgan for byggeprodukter, ETA Danmark, som ligeledes har konkluderet, at Derbigum har en levetid på min. 30 år. Og ifølge Peter Kranz kan det sjældent betale sig at vælge en tagløsning alene med udgangspunkt i prisen.   

- Kvalitetsmaterialer skal kunne mere end at minimere det miljømæssige fodaftryk, give plus i det grønne regnskab og øge komforten for slutbrugerne. Sammenholder man således prisen på en tagløsning med levetiden på det leverede tag, er produktets performance, hvad angår holdbarhed og krav mht. vedligehold, afgørende. Og med næsten tre årtiers erfaring som Derbigum-leverandør i ryggen må vi konstatere, at virkeligheden har været vores bedste argument i fastsættelsen af vores nye garanti. Flere mio. m2 tage, der trodser alt fra bidende polarkulde til brændende afrikansk sol, er ikke til at tage fejl af, konkluderer han.

Denne artikel er publiceret af Eurotag Danmark A/S i kategorien

Flere artikler fra Eurotag Danmark A/S

For første gang kan du få 20 års garanti på dit tagpaptag

Som den første tagpapleverandør i Danmark tilbyder Eurotag nu 20 års garanti på tagpapproduktet Derbigum. ”Det handler om at tænke...

Cirkulære forretningsmodeller giver lukrativ bygge-business

Grøn strategi giver sorte tal på bundlinjen. Det er mantraet hos Eurotag Danmark, der i 2014 afsatte intet mindre end 64 pct. flere m2...