Trætte og uoplagte børn i skolerne. Medarbejdere med nedsat præstationsevne og flere sygedage. Unødvendige ekstraudgifter til ventilation og køling. Det er nogle af konsekvenserne ifølge rapporter fra bl.a. DTU og SBi, hvis ikke man har et godt indeklima.
Rapporter påpeger, at konsekvenserne er til at få øje på, hvis ikke man har et fornuftigt indeklima. I skolerne, på arbejdspladserne og i landets boliger. Omvendt styrker et godt indeklima både energi, lærings- og præstationsevne betragteligt. Og så tjener investeringer i udvendig solafskærmning sig hurtigt hjem.
Udvendig solafskærmning mest effektiv
Risikoen for de negative følger er mærkbar ifølge rapporter fra bl.a. DTU og SBi, og her kommer solafskærmning ind i billedet som en vigtig del af løsningen på udfordringerne med indeklimaet i bl.a. undervisningslokaler og kontorer.
Og når vi taler energieffektivitet og visionen om fremtidens grønnere byggeri, så er udvendig solafskærmning, der regulerer sol- og varmeindstrålingen, den bedste, mest effektive løsning, ikke mindst når det gælder de tidstypiske byggerier med store glasarealer og nyere lavenergibyggerier.
Sund fornuft med 30 % energireduktion
Udvendig solafskærmning forhindrer bygningen i at blive varmet op, den hjælper med at holde temperaturen i rummet nede, og den bidrager væsentligt til, at man kan overholde energirammen.
En god udvendig solafskærmning kan ifølge analyser af seniorforsker Kjeld Johnsen fra BUILD, Aalborg Universitet København, sagtens reducere en bygnings energiforbrug med 30 %, samtidig med at indeklimaet forbedres.
Udgifterne til et godt indeklima opvejes samtidig meget hurtigt, når man sætter dem i forhold til den samlede gennemsnitlige medarbejderlønsum. Argumenterne for udvendig solafskærmning er således markante og et udtryk for langsigtet tænkning både i forhold til energi, miljø og indeklima for alt fra skolebørn og medarbejdere på arbejdspladserne til landets institutioner, domiciler, erhvervs- og kulturbyggerier m.v.
Se mere om fordelene ved udvendig solafskærmning.