Jyllands Markisefabrik leverer 96 ovenlysmarkiser til rådhussalen på Esbjerg Rådhus

Esbjerg Rådhus valgte tilbage i 2006 at overdække den åbne atriumgård med store glaspartier. Siden overdækningen blev en realitet, har solafskærmning af gården stået højt på rådhusets ønskeliste.

”Jeg blev bedt om at komme med et løsningsforslag, der ville skærme for solens varmestråler og derved sænke temperaturen i rådhussalen", siger Peter Johansen, Salgs- og projektleder hos Jyllands Markisefabrik.

”Vi har tidligere, med stor succes, leveret ovenlysmarkiser til Egedal Rådhus, hvis udfordringer mindede meget om dem, man oplevede på Esbjerg Rådhus. Det var derfor meget naturligt at pege på netop denne løsning". 

​Et udvalg fra Esbjerg Rådhus tog sammen med Peter Johansen til Ølstykke for at besøge Egedal Rådhus og se løsningen ved selvsyn. Udover at løsningen skulle afskærme effektivt for solen, var det vigtigt for Esbjerg Rådhus, at markiserne kunne integreres diskret med det eksisterende byggeri. Besøget gjorde udfaldet og Esbjerg Rådhus satte efterfølgende gang i bestillingen af i alt 96 ovenlysmarkiser, leveret og monteret af Jyllands Markisefabrik

 

Ovenlysmarkiser JM-W10

Ovenlysmarkiserne er monteret, så de kører nedefra og op i kip for at integrere dem bedst muligt i rytterlysene. Markiserne bliver automatisk styret fra rådhusets CTS anlæg, så man undgår, at salen bliver unødvendigt opvarmet af solens varmestråler. Afskærmningen er ligeledes opdelt i tre forskellige zoner, der hver især kan styres efter ønske.

Herudover er afskærmningen koblet til Rådhusets ABA anlæg, så markiserne i tilfælde af brand automask kører tilbage i kassetten. 

Læs mere om JM-W10

Denne artikel er publiceret af Jyllands Markisefabrik A/S i kategorien

Flere artikler fra Jyllands Markisefabrik A/S

13.000 m2 rendyrket kvalitet

Mærsks nye kontordomicil på Amerika Plads i København er en markant og imponerende bygning, hvor kvalitet har været rettesnoren gennem hele...

Bedre indeklima på Københavns Universitet, Peter Bangs Vej, skal løfte elevernes produktivitet

Jyllands Markisefabrik A/S monterede medio oktober, den sidste af de i alt 58 udvendige screens på sydfacaden af Københavns Universitet på...

FOSS vælger solafskærmning fra Jyllands Markisefabrik

222 vindstabile JM-ZipScreens NL skal fremadrettet holde solens varme og generende lys ude, samt skabe et bedre indeklima for de mange...

Endnu en klejnsmed uddannet i Jyllands Markisefabrik A/S

Jyllands Markisefabrik er et familiefirma med gamle håndværkstraditioner og siden starten for mere end 70 år siden, har ansvaret for at...

Ny salgsmedarbejder i Jyllands Markisefabrik A/S

Det glæder os at kunne byde velkommen til endnu en ny medarbejder i vores salgsteam.Brian Laursen er ansat som salgskonsulent og skal...

Når solafskærmning kan mere end "blot" at skærme for solen

Brug virksomhedens solafskærmning aktivt til at fjerne brandfælder, skabe en bedre rumakustik på kontoret eller til at hæmme dannelsen af...