Anvendt Kommunal Forskning (AKF) konkluderer i en videnskabelig udredning af de sidste ti års forskning på området, at udlicitering ikke kan betale sig. Den påstand undrer Dansk Byggeri sig over. Især fordi AKF’s rapport faktisk viser, at der er økonomiske gevinster at hente ved udlicitering, især på det tekniske område.
Ifølge AKF findes der tre valide danske studier, der har undersøgt effekterne ved udlicitering på det tekniske område, og alle tre dokumenterer, at der er økonomiske gevinster at hente.Samme resultat kom Udbudsrådet frem til sidste år. Ud af 114 undersøgelser og konkrete sager, hvor der er skabt konkurrence om offentlige opgaver, har 73 ført til økonomiske gevinster. Det understøtter blot, at der er gevinster at hente ved at konkurrenceudsætte offentlige opgaver.
Samtidig peger AKF på, at konkurrenceudsættelse faktisk kan være med til at øge besparelsespotentialet, da flere studier viser, at det ikke kun er de private aktører i sig selv, men konkurrencesituationen, der skaber besparelser. I flere tilfælde har konkurrenceudsættelsen også medført betydelige besparelser i den offentlige sektors kontroludbud. Og flere studier peger på, at forskellen mellem offentlige og private alternativer derfor bliver mindre over tid. Konkurrence virker altså.
Når AKF alligevel kommer frem til at udlicitering ikke kan betale sig, er det fordi de tager en lang række forbehold overfor de dokumenterede besparelser, der findes ved udlicitering på det tekniske område. Disse forbehold drejer sig om manglende dokumentation for effekterne ved kvalitet og medarbejderforhold og manglende indregning af transaktionsomkostningerne, når regnestykket gøres op.
Men at området ifølge AKF ikke er tilstrækkelig videnskabelig belyst, er ikke et argument for at sætte udlicitering i skammekrogen. Tværtimod bør vi fremover skrue op for konkurrencen om offentlige opgaver og inddrage de forbehold, som AKF påpeger i fremtidige undersøgelser på området.
I Dansk Byggeri synes vi, det er en fin idé også at sætte fokus på effekten af kvaliteten, som selvfølgelig skal være i orden, når det offentlige betaler en privat aktør for at udføre en opgave. Men det forudsætter, at kommunerne kender deres egne kvalitetskrav, hvilket langt hen ad vejen ikke er tilfældet i dag.
Også medarbejderforhold ser vi gerne et større fokus på i kommende undersøgelser på området. I Dansk Byggeri er vi ikke interesserede i at konkurrere på et dårligt arbejdsmiljø. Derfor skal effekter på medarbejderforhold naturligvis også frem i lyset, hvis der er et problem. I Danmark har vi et velfungerende arbejdsmarked med høje krav til arbejdsmiljøet, og det skal vi fortsat værne om.
Vi ser også gerne at transaktionsomkostninger i højere grad inddrages i det samlede regnestykke. Det vil dog næppe rykke konklusionen, for disse omkostninger vil også være til stede, hvis det offentlige selv varetager opgaven. For vi må forvente, at kommunen kan dokumentere, hvad skatteborgernes penge bliver brugt på og hvordan, uanset hvem der løser den.
Grundige analyser er godt, men i Dansk Byggeri er vi ikke optaget af akademiske diskussioner for diskussionens skyld, men af den virkelighed vi befinder os i. Den virkelighed siger, at der fortsat er et stort potentiale ved udlicitering af offentlige opgaver.
Derfor må vi understrege, at konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver fortsat er den rigtige vej at gå, hvis vi ønsker at effektivisere den offentlige sektor og få mest muligt for skatteborgernes penge.