Vølunden

:
december 2018
Vølunden - stue

Boligerne tæller tre forskellige typer, der alle er repræsenteret i de tre bygninger. Alle med lysindfald fra de store vinduespartier.

Vølunden - facade

Tre boligblokke er første etape af et nyt boligområde Vølunden centralt i Holbæk med STB Byg A/S som hovedentreprenør.

Vølunden - indgang

Kullegaard A/S har varetaget arkitekt- og totalrådgivningen på projektet. Man har bl.a. haft fokus på facaden, der er brudt med træbeklædning og tilbagetrukne vandrette spor i murværket.

previous next

Fokus på fællesskabi Holbæk-boliger

Sider

Byggefakta

Vølunden
Vølundsvej 5
4300 Holbæk
Danmark

Bygherre:
Vestsjællands Almene Boligselskab
Totalrådgiver:
Kullegaard A/S
Arkitekt:
Kullegaard A/S
Hovedentreprenør:
STB Byg A/S
Ingeniør:
Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører ApS
Andre aktører:
Kragh & Berglund
Areal:
7435 kvm.
Byggesum: 
95 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2017 - november 2018

Skal jeg tage dit skrald med?

Bebyggelsen rummer forskellige typer af lejeboliger, der forholder sig aktivt til livet i området samtidig med, at det respekterer beboernes forskellige livsfaser og behov. Det at kunne møde hele livet fra småbørn til ældre i samme opgang, er sket ud fra et ønske om at skabe et stærkt naboskab og fællesskab.

Der er også indrettet et fællesrum, som alle beboerne kan benytte. Fællesfaciliteterne vender ud mod den centrale grønne kile, der binder området sammen. Samtidig er nedkast af affald via skakte fravalgt, hvilket sikrer flere fordele. For det første giver det anledning til hjælpsomhed på tværs af beboergrupperne, og derudover sikrer det en større grad af affaldssortering via affaldsøer i gårdniveau. Endeligt giver fravalget flere kvadratmeter til de enkelte lejligheder. Opgangene er desuden prioriteret, så de lægger helt ud til facaden, hvilket giver lyse opgange med plads.

Egen altan

Boligerne er med præfabrikerede badeværelser forberedt til vaskesøjler, her er indbyggede skabe, og køkkenet er udstyret med nedfældet kogeplade (induktion) i bordpladen, indbygget ovn i skab samt delt køle/fryseskab. Gulvbelægningen i lejlighederne er opbygget med strøkonstruktion, spånplader og overgulvet er Alloc gulv.

Boligerne i stueplan har egen terrasse, mens de øvrige har altaner. For de fleste lejligheder er altanerne lidt større end normalt, så det er muligt at disponere og bruge altanen som et egentligt uderum.

Projektets anden etape omfatter opførelse af 54 almene boliger i fire-fem etager fordelt på fire bygninger i alt 4.800 kvm og en byggesum på cirka 60 mio. kr. Denne etape vil stå færdig primo 2020. Når Vølunden er fuldt udbygget, vil der være op til cirka 243 boliger i alt.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 6

Skole

Grøndalsvængets Skole

Røddernes skole

Bolig

Havnefronten Horsens etape 1

Punkthuse med fjordkig

Sport

Herning Isstadion

Isstadion med mere komfort

Bolig

Krøyer Hus

I bryggerens ånd

Domicil

Nexus CPH

Knudepunktet ved byens port

Bolig

Risskov Engpark

Tegl skaber homogen helhed

Uddannelsescenter

Roskilde Festival Højskole

Farveflirt i Rockmagnetens kreative midtpunkt

Bolig

Rylevej

Facadeleg i rækkehuse

Shoppingcenter

Salling Rooftop

Urban bypark med skywalk

Forskningscenter

Skou-bygningen, Aarhus Universitet

Biomedicinske bygningslænger i gule tegl

Bolig

Sophieholmen

Funkislook med kig til sundet

Bolig

Vølunden

Fokus på fællesskabi Holbæk-boliger