Reitan Tørvarelager
Mars Allé 32
8700
Horsens
Danmark
Et succeskriterium i denne type projekter er også den tætte dialog mellem leverandøren af ”maskinen”, i dette tilfælde Dematic, og totalentreprenøren. Valget af maskinpartner er ganske vist bygherrens ansvar, men under udførelsen er den løbende underretning og udveksling af informationer mellem byggeriets hovedaktører på den ene side og programmører og teknikere omkring lagerhåndtering og – styring ganske afgørende, påpeger Ole Knudsen.
I 2020 var forberedelserne til byggesagen netop begyndt, da coronavirussen begyndte at hærge. Processen overgik til at være virtuel med videomøder og -konferencer.
– Vi er alle ret stolte af, at denne arbejdsmetode bar god frugt, og processen fortsatte med momentum og også efter tidsplanen, så Reitan Distribution bliver klar til at tage sit nye center i brug i efteråret 2022, anslår Ole Knudsen.
Centret vil kunne fungere i 21 timer om dagen, seks dage om ugen og ekspedere over 400 ordrer med tørvarer om dagen. Det automatiske højlager for paller suppleres af et fuldautomatisk kollilager, semiautomatiske og fuldautomatiske palleteringsstationer samt et automatiseret plukkesystem. Cirka 130.000 kolli vil dagligt blive plukket, pakket og distribueret fra det moderne robotlager, og leveringsfrekvensen af de 600 mest populære produkter i Reitans butikker (Rema) vil blive øget.