Københavns Biocenter

:
juni 2007

Københavns Biocenter kanter universitetets campus mod syd. De solvendte facader er udført med en lækker travertin fra Pihl & Søn.

Mod nord åbner facaden sig med glas ind mod Universitetsparken, så forskere og studerende får arbejdsplads med udsigt. Facadeentreprenør: EK-Viktoria A/S.

Lundbeckfonden har doneret biocentrets auditoriebygning, der er udført i en parallel, men selvstændig entreprise. Arkitektur: KHR arkitekter AS.

Sammenhængskraft skabes i den sociale akse, der samler fællesfaciliteter og administration bag skillevægspartier af glas fra Sesam Mobile Vægsystemer.

Fløj med laboratorier: Efter KHR arkitekternes idé skaffes masser af dagslys til arbejdspladserne, der er indrettet med en inventarleverance fra IC Inventar.

Administrative arbejdspladser er afgrænsede af skillevægge i fuldglas, udført med et system fra Sesam Mobile Vægsystemer, Metaline 82.

previous next

Genetik med udsigt

Sider

Byggefakta

Københavns Biocenter
Ole Maaløes Vej 5
2200 København N
Danmark

Bygherre:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bygherrerådgiver:
MT Højgaard A/S
Totalrådgiver:
KHR Arkitekter A/S
Ingeniør:
Carl Bro A/S, NNE Pharmaplan A/S
Areal:
30000 kvm.
Byggesum: 
555 mio. kr.

Blandt de udførende på facadearbejderne finder man også Pihl & Søn, der var en af de store fagentreprenører på sagen. Pihl havde alle naturstensarbejder på nordfacaden, i alt 4.600 kvm travertin "Classico Romano", der er importeret fra Bagni di Tivoli lige uden for Rom. Bag travertinen er monteret 175 mm isolering på betonvæggene. Pihl & Søn fortsatte inde i huset med alle flisearbejder, inklusive vådrum samt 2.200 kvm naturstensgulve, lagt med Jura Grau i faldende længder i foyer/sociale akse og i kantinen.

Vægge af glas

På apteringssiden har Pihl & Søn bl.a. haft ansvaret for husets akustiklofter fra den tyske producent Lindner. Lofterne er udført i forskellige farver fra hvid til sølv, men fælles for dem er en cirkulær perforering og en bagvedliggende akustikregulerende belægning, der er så effektiv, at en tør akustik opnås, selv i områder, indrammet af lutter hårde overflader.

Med i entreprisen var også montagen af i alt 3.000 kvm skillevægspartier i glas med sandblæste mønstre, vekslende med lukkede partier af lakeret stål i etagernes signalfarver fra Sesam Mobile Vægsystemer. Systemerne fra Sesams Metaline 82 er udført af dobbeltlags glas og tilsvarende stålkonstruktioner med lyddæmpende isolering. Metaline 82 er et slankt og elegant design, der egner sig til montage i prestigefyldte lokaler med højt kvalitetsniveau. Her er Metaline 82 anvendt på vekslende vis til afgrænsning af såvel administrative områder som til sektionering i laboratorierne.

Lærerig proces

Hver etage indeholder syv forskerenheder med et storrumslaboratorium, vendt imod glasfacadernes udsigtsrige nord og de mindre speciallaboratorier imod syd, hvor også administrative lokaler er placeret.

I alle laboratorier har IC Inventar været partneren med henblik på udvikling og produktion af inventar og tilbehør med tilhørende el- og vvs-installationer. IC Inventar leverede også en omfattende teknisk maskinpark som autoclaver, burvaskere med meget mere.Verner Hansen, IC inventar AS:

- Det har været spændende og lærerigt at være med til at skabe et produkt, der kunne godkendes til så krævende forskning. Blandt andet findes her det højest genklassificerede laboratorium i Danmark, klassificeret i genklasse 3. Laboratorieleverancen til en samlet pris på 33 mio. kroner er den hidtil største i IC Inventars historie.

Verner Hansen påpeger samtidig udfordringen i samarbejdet med ikke mindst KHR arkitekter AS om design og æstetik til et attraktivt og kreativt visuelt miljø.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 1

Produktionsanlæg

Alumeco

Stålkasse til aluminium

Domicil

Autohuset Vestergaard

Fremadstræbende bilhus

Bolig

Bella Hus

Farverige familieboliger

Bolig

Dania Kollegiet

118 meter ungdomsboliger

Domicil

Danimex

Radiobølget identitet

Bolig

Dianas Have

Eksklusive træhuse med fjordudsigt

Domicil

GFH Falbe

Et tusindben til tøj

Domicil

KMD

Gigantisk kontorhus i samspil med fjorden

Lufthavn

Københavns Lufthavn, forbindelsesbygning

Lufthavnspassage i vindens og vandets tegn

Biograf

Lido Biograferne

Lido krydser gaden

Domicil

Qurios

Slankt højhus til revision

Domicil

SAPA

SAPA's showroom

Bolig

Skovlundehus

Boliger til det gode liv

Sport

Sæby Svømmebad og wellnesscenter

Svømmehal og forkælelse i nyetableret bycentrum

Skole

Vildbjerg Skole

Landlig skole med faglokaler i front