Tivoli Congress Center
Arni Magnussons Gade 2-4
1577
København V
Danmark
Produkterne kommer alle fra BASF-selskabet PCI, som er velkendt herhjemme inden for byggeindustrien. Og inden for netop de våde rum og løsninger til svømmebassiner er PCI førende, også i Danmark, konstaterer BASF Danmark i en udtalelse. Resultatet i Tivoli Hotel og Tivoli Congress Center er blevet særdeles vellykket og har fået stor anerkendelse fra brugere og ledelse.
I tilknytning til levering af produkter til wellnessområdets swimmingpool leverede BASF A/S i øvrigt også den kunststofbelægning til de udvendige arealer og trapper i den dramatiske taghave, som på øvre etageniveau forbinder hotel Wake Up med Tivoli Hotel og Tivoli Congress Center. Den udstrakte platform, der forbinder bygningerne som en bro, er belagt med membran- og belægningssystemet Degadur® Bridge, der netop er udviklet til broer. Degadur® Bridge er baseret på akrylmaterialer, hvilket muliggør en hurtig udlægning, da afbindingstiden typisk er 45 minutter med ventetider før næste påføring på maks. 1½ time.
I den ånd er Tivoli Congress Center præget af solide og kompromisløse svar på rejste spørgsmål: Fleksible løsninger med en høj signalværdi. Til dem hører også bidraget fra Arlo Scenedesign, der ikke alene har leveret scenemoduler og scenetæppe til kongressal og auditorier, men også har bidraget med en modulær gulvopbygning på kongressalens balkoner for, at også den bageste række skal have et godt udsyn over salen. Arlo Scenedesigns direktør, Laurids Husted, understreger selv, at de fleksible løsninger fra den snart 20 år gamle virksomhed ofte udspringer af Arlos forskellige forretningsområder. Et af dem er udlejning, og når materialer som scenemoduler og andet godt grej udlejes, er det vigtigt, at modulerne kan anvendes til mange formål, hvorfor de både er alsidige og fleksible. Det er derfor egenskaber hos Arlo Scenedesign og virksomhedens tre forretningsområder: Udlejning af sceneudstyr og opbygning til podier, en omfattende detailhandel med belysningsfilte, gaffartape og brandsikre tekstiler, og endelig Arlo Scenedesigns omfattende projektafdeling, hvis storkunder bl.a. er teatrene, film- og TV-selskaberne og eventarrangørerne.
Men altså også, som tilfældet er her, kongrescentrene: Når Tivoli Congress Center store sal er rammen, vil scenen være opbygget af moduler i forskellige højder, bygget på udskiftelige aluminiumsben i flere højder og tilsvarende rammer og med afsluttende belægning i samme træsort som det omgivende gulv i kongressalen: Røget eg, lagt i en mosaikparket fra Woodfloor.
Mosaikparkettet, der er i den bedste sortering (Exquisit) fra Woodfloor, leveres ubehandlet til byggepladsen. Efter lægning afslibes, fuldspartles og olieres parkettet. I kongressalen er parkettet lagt i et såkaldt ‘engelsk mønster’, der kan sammenlignes med et murforbandt. Mosaikparkettet leveres endvidere på net i fliser a 30 × 30 cm, hvorfor gulvet fuldlimes og lægges uden fjer og not. Det betyder, at Woodfloors røgede eg i 8 mm tykkelse lader sig slibe rigtigt mange gange, så gulvet, på trods af den konstante brug til arrangementer med mange mennesker, vil holde sig flot og spændsigt i mange år.
I kongressalen får parketbelægningen et eminent modspil fra både inventar og fra belysningen i skikkelse af 34 effektfulde Hope pendler fra Luceplan af den italienske belysningsguru Paolo Rizzatto sammen med spanieren Francisco Gomez Paz.