Wake Up Copenhagen
Carsten Niebuhrs Gade 11
1577
København V
Danmark
Indtrykket af lydløs komfort forstærkes af en tematisk brug af tekstile gulvbelægninger i en blanding af kvalitetsprodukter fra Hammer og fra Egetæpper a/s. Sidstnævnte kunne tilbyde et indslag fra sin standardkollektion, der netop mønstrede Wake Up Copenhagens limegrønne logofarve og den ovale form, der nu indgår i hotellets corporate design. Det er den italienske designer Marco Piva, der står bag designet til denne udgave af Ege Highline 1400.
På basis af værelsesmodulet projekterede Kim Utzon Arkitekter derefter de i alt 12.600 kvm i 13 etager, som blev den optimale ramme om 510 værelser samt deres fælles faciliteter.
Og med minimerede værelser, der sammenlignes med oversize flysæder, er der behov for en del af dem. Interiør Gruppen stod derfor også for udvikling og design af restauranten til morgenmad med direkte udgang til hotelkompleksets taghave, ligesom en rummelig lobby er udvidet med en fælles lounge. Her finder gæsten – ud over en lækker møblering med sort læder og desktoplinoleum – også IT-pladser med trådløse netværk og dockingstationer til laptoppen.
- Interiør Gruppen udførte hele den detailprojektering, der specificerer også de elektriske føringsveje med nøjagtig placering af f.eks. 230 V-kontakter, lampeudtag og placering af øvrige installationer for at få alt til at spille sammen i det store orkester, præciserer Christian Skov.
Det er tænkeligt, det grundige forarbejde og den forudgående research, siden gav luft til de gode løsninger i form af bl.a. foyerens Svaner fra Fritz Hansen, Stingray fra Fredericia, PH5 fra Louis Poulsen og smukt, specialformet inventar med bl.a. den eksotiske og tropiske træsort markassar fra Indonesien.
Der noget om snakken: Det her er luksus, de fleste har råd til!