Illuslissat Isfjordscenter
Sermermiut Aqqut B 2089
3952
Ilulissat
Grønland
Ilulissat Isfjorden. Kangia er det grønlandske navn for Ilulissat Isfjord. Det ligger ved den vestgrønlandske by Ilulissat 250 km nord for polarcirklen og er et af verdens mest spektakulære naturområder. Isfjeldene i fjorden kælves ud af den største og mest aktive gletsjer på den nordlige halvkugle, Sermeq Kujalleq, der er 3.000 km2 stor og ligger ved mundingen af den cirka 60 kilometer lange fjord. Gletsjeren flytter sig med op mod 40 meter om dagen og kælver årligt mere end 46 km3 is, hvilket svarer til 10 procent af alt kælvende is i Grønland. Noget af den ældste is i Sermeq Kujalleq er vurderet til at være ca. 250.000 år gammelt. Gletsjeren har de senere år trukket sig flere kilometer tilbage på grund af afsmeltningen af indlandsisen.