Rise Plejehjem
Rise Bygade 50
6230
Rødekro
Danmark
Arkitekt Michael B. Hylleborg fra Sahl Arkitekter, der vandt arkitektkonkurrencen, supplerer:
- Hvis man som ældre skal kunne bruge ordet hjem om sin bolig, kræver det, at den relaterer sig til kendte billeder af begrebet hjem. Vi har derfor i udformningen af boligerne taget udgangspunkt i en kendt størrelse fra nabolaget, nemlig den firlængede gård med zinktag og hvide vægge og gavle. Denne har vi fortolket til en klassisk og moderne arkitektur, der har bevaret sine rødder i det lokale.
Det ‘nye Rise’, som centeret kaldes i daglig tale, er bygget op efter landsbymodellen.
- I gamle dage samlede gårdene sig om en fælles plads, og det har vi forsøgt at genskabe ved at opføre alle husene omkring en gårdhave – en Edens have, om du vil. Det skaber mange muligheder for at opholde sig udendørs og til at søge samvær med de andre beboere, forklarer konstruktør Svend Erik Brink.
Også i de større linjer er landsbymodellen fulgt. En servicebygning danner centrum for bolighusene – og Midtbygård, som servicebygningen er døbt – omkranser igen et udendørs atrium.
Lige nu er der fyldt med sne i de fire gårdhaver, men når foråret kommer, skal der plantes til, så beboerne kan mødes udendørs i det grønne rum og hygge sig med at nusse om planterne – eller bare med hinanden.
Alle gårdhaver er belagt med smukke teglklinker i forskellige lyse nuancer. Mønstre, farver og sten varierer fra have til have, så hver have fremstår med sit eget unikke præg. Gårdhaverne samt de ydre rammer er anlagt af Kjelkvist A/S.