Vildbjerg Skole
Bjørnkærvej 2
7480
Vildbjerg
Danmark
Samme producent står for trapperne, der fører op til toppen af de mødekuber, der er sat ind i de tilsvarende torvearealer i de tre klasseafsnit. Disse kan i øvrigt kendes fra hinanden på, at de har fået hver sin pangfarve i Forbo linoleum på gulvene.
Faglokalerne er placeret i centerbygningen. Til fysiklokalet har vvs-entreprenøren, BJ Stål A/S i Viborg, lavet tekniske installationer til gas. BJ Stål har desuden monteret et solvarmeanlæg til brugsvand. Der vil blive opstillet et display på samlingstorvet, så elever og lærere kan følge med i omfanget af den alternative energiproduktion. Rumvarmen kommer fra Rio radiatorer bortset fra gymnastiksalene, der opvarmes af strålevarmepaneler fra Helge Frandsen A/S i Hornsyld.
Akustikken i det store åbne skolelandskab har været genstand for nøje overvejelser og analyser. Ingeniør og arkitekt har støttet sig til projektringer og beregninger fra akustikeren Studie Design ApS i Århus, der anbefalede brugen af Rockfon lofter og Ecophon Colorado vægpaneler i klasseværelserne, mens storrummene har fået Troldtekt lofter.
Lyddæmpningen blev ikke lettere af, at arkitekten stod fast på glasvægge mellem klasse- og faglokaler og fællesrummene. Der er isat hvide, massive Sweedoor-Jutlandia døre, heraf en del med lyddæmpning og andre med brandhæmmende egenskaber i glaspartierne fra Skandi-Bo.
- Vi har fået megen ros for akustikken, som er behagelig, selv når der er flest børn i skolefritidsordningen. Samtidig er det mit indtryk, at der er tilfredshed med, at man gennem glasvæggene kan se, men ikke høre, hvad der sker i klasserne, siger Aksel Fyhn.