Administrationsbygningen er på 10.000 kvm og rummer 400 kontorarbejdspladser fra alle tre DSV divisioner, Road, Solutions og Air & Sea.
Det store atrium giver lys og liv til hele administrationsbygningen og herfra kan man overskue næsten hele huset.
Selv fra taget af administrationsbygningen kan det være svært at overskue hele anlægget. Til venstre ses logistikhallen og til højre distributionshallen med den blå terminalservicebygning imellem.
Den 50.000 kvm store og 12 m høje logistikhal bruges af DSV Solutions og tjener som lagerhotel for tredjepartsvirksomheder, som Solutions leverer logistikløsninger til.
Fra den store kantine på øverste etage er der direkte udgang til store, overdækkede terrasser langs tre af administrationsbygningens facader.
DSV Road benytter den 32.000 kvm store distributionshal. Her omlades langdistanceforsendelser fra store lastbiler til mindre lastbiler til omdeling i lokalområdet, hvilket vil sige hele Skåne.
500 lastbiler kører dagligt til og fra de 150 sluser i terminalbygningerne. Sluserne er specielt udviklet med henblik på at mindske risikoen for skader, når de store lastbiler bakker på plads.