Den 15. september åbner et nyt Nordisk landemærke – Scandic Victoria Tower i Stockholm. Med sine 118 meter og 299 værelser på 34 etager, er det ikke bare Nordens højeste hotel, men også det mest spektakulære – både ud- og indvendigt. Den paillet-inspirerede bygning, klædt i over 8.000 trekantede glasruder, er tegnet af den svenske arkitekt Gert Wingårdh. Indvendigt er hotellet indrettet med design fra blandt andre danske Montana og Dinesen gulve.
- Vi er stolte over, at der står Scandic på facaden af Nordens højeste hotel. Det er med til at styrke vores position som en nordisk hotelkæde, der ikke er til at komme udenom. Og vi glæder os til at tilbyde vores danske kunder nogle gode oplevelser hos vores svenske nabo, siger adm. direktør i Scandic Danmark, Jens Mathiesen.
Hotellet er tegnet af den svenske arkitekt Gert Wingårdh, men han har gjort flittigt brug af dansk design indvendigt i hotellet, hvor man ud over kendte udenlandske designere som Flos og Eames også kan møde danske Montana samt de eksklusive Dinesen Gulve.
De besøgende på Scandic Victoria Tower kan nyde godt af topmoderne fitness- og mødefaciliteter, og som noget helt unikt smelter lobby, lounge og restaurant sammen i ét og skaber et åbent miljø for arbejde, møder, afkobling og networking.
- Indretningen er unik, men bygger samtidig på de klassiske Scandic-værdier, som er sikkerhed, miljø og tilgængelighed. Alle de velkendte Scandic-koncepter, såsom aktiviteter for børn med vores kendte børnemaskot Sigge, inspirerende menuer af Jamie Oliver, moderne fitenessrum og Scandic Minibutik, tilbydes gæsterne naturligvis også på Scandic Victoria Tower, siger Helena Söderberg, der er hoteldirektør på Scandic Victoria Tower.