I et treårigt projekt har forskere fra Aalborg Universitet dokumenteret, hvordan såkaldt diffus loftsventilation sikrer frisk luft, den rette temperatur og en lav energiregning i byggeriet. De fordele opnåede forskerne bl.a. ved brug af Troldtekt ventilationslofter. Projektet fik 8. juni overrakt Elforsk Prisen 2017, der hædrer innovativ el-forskning, som bidrager til Danmarks grønne omstilling.
Der er ifølge forskningen således store fordele ved diffus loftsventilation, hvor et akustikloft fungerer som indblæsningsflade, og hvor naturlig luft udefra blæses ind ved lavt tryk. Løsningen er især velegnet til kontorer, skoler og institutioner.
Forskerne fra Aalborg Universitet konkluderer blandt andet, at:
Desuden er forskerne i laboratoriet nået frem til, at energiforbruget til køling kan reduceres med op til 90 procent, hvis bygherren kombinerer ventilationsloftet med aktive betondæk. Betondækkene kan nemlig om sommeren opsamle varme hen over dagen og afkøles om natten.
Niels Kappel, produktudvikler i Troldtekt A/S, har fulgt forskningsprojektet tæt. Han glæder sig over, at projektet er nomineret til den prestigefulde pris.
– Gennem mere end 15 år har rådgivere og bygherrer valgt Troldtekt ventilation i kontorer, institutioner og skoler. Vores system er altså grundigt testet i praksis. Nu har vi så også fået forskernes entydige blåstempling af fordelene, siger Niels Kappel.
– Både danske og internationale studier viser, at CO2-niveauet er for højt i op til seks ud af ti klasserum, og at frisk luft giver bedre resultater. Så alene i skolerne er der et enormt potentiale for at kombinere god luftkvalitet med store energibesparelser, tilføjer han.
Foruden Troldtekt A/S har virksomhederne WindowMaster A/S og Spæncom A/S medvirket i Aalborg Universitets projekt, som er mundet ud i en konkret designguide.