Forskere: vi har brug for en 100 års klimaplan

De eksisterende planer for klimatilpasning skal revurderes og markant opgraderes for at kunne håndtere de kommende årtiers klimahændelser, lyder det fra DTU og forskernetværk

De eksisterende planer for klimatilpasning skal revurderes og markant opgraderes for at kunne håndtere de kommende årtiers klimahændelser. Det er hovedbudskabet i et nyt forslag til en 100 års plan for klimatilpasning, der kommer fra DTU og forskernetværket Navigating 360.

Det 21. århundrede vil udløse markant større og hyppigere stormfloder og skybrud og kræve klimatilpasning af hidtil uset omfang. Klimamodellerne foreskriver, at vi skal forberede os på, at 100 års klimahændelser kan indtræffe hvert 20. eller hvert 5. år - måske med endnu kortere intervaller. Alle forudsætninger for eksisterende klimatilpasningsplaner er derfor ændret.

-DTU’s analyser gennem de seneste måneder viser, at vi skal være langt mere ambitiøse i klimatilpasningen end hidtil antaget, fordi vi kan forudse betydeligt større konsekvenser af stormfloder og skybrud i fremtiden. Ud over skader på bygninger handler det om påvirkningen af virksomhedernes produktion, infrastrukturen i bred forstand, naturen og de kulturelle værdier, siger professor Kirsten Halsnæs fra DTU.

-Det gælder også i forhold til, hvordan vi inddrager klimakatastrofernes største ofre, nemlig de mennesker, der uforvarende rammes af voldsomme skybrud eller stormfloder og på øjeblikke mister deres livsgrundlag - økonomisk og socialt. Derfor foreslår 100 års planen også udarbejdelsen af en beredskabsplan for borgernær og lokalt baseret klimatilpasning.

Klimatilpasningen skal opgraderes

Forslaget til en 100 års plan er udarbejdet i samarbejde med flere eksperter. Det gælder bl.a. lektor Katrina Wiberg, Aarhus Arkitektskole, der står i spidsen for et forskningsprojekt om klimatilpasning. Projektet gør op med alle hidtidige planer for bygge- og landskabsudvikling og peger bl.a. på risikoen ved byggerier i kystnære risikoområder.

Klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet har også medvirket. Han begrunder forslaget med, at Danmark skal etablere et klimaberedskab med kapacitet til løbende at kunne håndtere klimakatastrofer af et omfang, vi ikke tidligere har set:

-Som udgangspunkt bliver det nødvendigt at revurdere og opgradere det eksisterende beredskab ud fra de risici, som temperaturstigninger på omkring 3 grader vil medføre, siger han.

Bred opbakning til en 100 års plan

Repræsentanter fra hhv. erhvervsliv, forsikringsbranchen og NGO’er bakker op om udarbejdelsen af en 100 års plan for klimatilpasning:

-Vi er enige i behovet for en 100 års plan – at der er behov for en konkret indsats på den korte og mellemlange bane, men at det skal forberede os på de langsigtede ændringer. Oplægget er en fin ramme, som naturligvis skal udbygges i fællesskab, herunder for eksempel i forhold til det helt afgørende spørgsmål om, hvem der skal finansiere fremtidens klimatilpasning og hvordan, udtaler underdirektør Karin Klitgaard fra Dansk Industri.

-Vi støtter nødvendigheden af en 100 års plan, især hvis den kan forholde sig dels til de økonomiske udfordringer omkring finansieringen, herunder eventuelle ændringer af stormflodsordningen, dels hvordan vi kan hjælpe de borgere, der allerede bor i risikoområderne. Men det handler overordnet om at gennemføre en effektiv governancestruktur, sikre tempo på beslutningsprocesserne samt en afklaring af, hvem der betaler,” udtaler direktør Thomas Brenøe fra Forsikring og Pension.

Planen præsenteres tirsdag den 14. januar på mødet ’FØR stormfloderne rammer’ i Industriens Hus.

Mødet følger op på analysen ’Når stormfloderne rammer’, som DTU og Navigating 360 præsenterede i oktober 2024, samt DTU’s efterfølgende analyse fra november 2024 om økonomiske konsekvenser af oversvømmelser finansieret af Forsikring og Pension og CIP Fonden. Beregningerne fra november viste samtidig, at der kan spares adskillige milliarder ved en hurtig og ambitiøs indsats.

Bag mødet står Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, fem af landets største rådgivervirksomheder (NIRAS, Rambøll, Cowi, WSP og Artelia), Kommunernes Landsforening, Forsikring og Pension, CIP Fonden, DTU og Navigating 360.