Grundskyld bombe under boligmarkedet

Grundskylden er en potentiel bombe under det danske boligmarked. Ofte popper der beregninger op i dagspressen, der viser, at boligejerne har udsigt til voldsomme stigninger i grundskyldsbetalingerne.

Eksempelvis betaler en parcelhusejer på Frederiksberg i dag mere end 42.000 kr. i skat om året. Det er mange penge, men faktisk har denne boligejer udsigt til at skulle betale mere end 100.000 kr. om året. Stigningen vil vise sig i løbet af en kort årrække. Faktisk bør mange boligejere frygte skattefar langt mere end stigende renter.

Har man eksempelvis et lån på 2 millioner kr., hvilket ikke er urealistisk for mange, svarer det til, at renten skal stige med 4,4 procentpoint, før ens renteudgifter vil stige lige så meget som grundskylden. En stigning på 4,4 procentpoint er en ganske urealistisk stigning i renten over en kortere periode. Størrelsesforholdene vidner om, at der skal gøres noget. I forhold til det her nævnte tal er der overordentlig store geografiske forskelle, men det ændrer ikke ved, at vi her taler om voldsomme udgifter til at bo. I gennemsnit har danske boligejere udsigt til at skulle betale det dobbelte af i dag i grundskyld.

Disse stigninger er vel og mærke under forudsætning af, at SKAT ikke vurderer, at grundværdierne i fremtiden er steget. Sidste gang vi fik vurderinger for grundværdierne tilbage i 2011, steg grundvurderingerne betydeligt, selv om statistikkerne viste faldende grundværdier. Dette vidner om, at vi har at gøre med en finurlig stor skat, der ikke er tidssvarende, og som ikke virker stabiliserende på boligpriserne – tværtimod.

Det er således ganske ulogisk, at boligejerne må til lommerne i en tid, hvor priserne falder. Årsagen, til at mange hylder boligskatterne, er, at skatteskruen bør stramme, når boligpriserne stiger og på den måde bremse markedet mod at løbe løbsk.

Grundskylden popper ofte op i debatten, men politikerne synes at have været handlingslammede. Der kan argumenteres for, at disse fremtidige stigninger burde være kapitaliseret i ejendomsmarkedet. Det er de imidlertid ikke, idet man handler bolig på pga. første årsydelsen og det aktuelle budget. Der er ikke mange, der kan lave et fremtidigt og retvisende budget for en længere årrække. Ikke en gang børsnoterede aktieselskaber laver budgetter med så lange horisonter, idet disse kun er underlagt at lave overslag for en femårig periode. Det er derfor for meget forlangt, at en almindelig husejer skal kunne regne op til 20 år ud i fremtiden.

Det er derfor på tide, at man ser på denne skat og laver en reform. Der findes flere løsninger. En løsning kunne være at fastfryse de nuværende betalinger således, at man går fra skatteloft til skattestop. Efter sigende er der kommuner, der overvejer dette. Alternativt kunne man slå ejendomsværdiskatten, der har et ekstraordinært skattestop, sammen med grundskylden og lave en fremtidig ejendomsskat. Dette kunne eksempelvis være på 0,7 pct. indtil 4.400.000 og 2 pct. af den del, der overstiger. Så vil man kunne ophæve skattestoppet og dermed få en konjunkturregulerende skat igen samtidig med, at det ikke vil koste noget for de offentlige budgetter.

Det vil få den konsekvens, at nytilbygninger samt nyopførte huse også vil skulle betale skat af den aktuelle værdi. Det vil imidlertid ikke betyde noget for byggeaktiviteten, idet satser og beløbsgrænser er justeret i forhold til den aktuelle markedssituation. Alt i alt vil staten således vinde på, at man ikke skal lave bagudrettede vurderinger, ligesom at boligejerne har fået aflyst en kæmpe regning fremadrettet, men må til lommerne, hvis boligpriserne begynder at stige. Alt i alt ville vi få et langt mere sundt og velfungerede boligmarked og mindre bureaukrati.