Kinesiske entreprenører kan komme med billigere tilbud end deres europæiske konkurrenter. Det har de bl.a. vist på motorvejsprojekt i Polen, hvor den kinesiske virksomhed Covec har vundet opgaven.
Det er måske ikke usandsynligt, at gigantprojektet Femern havner i kinesiske entreprenørhænder. DI er bekymrede over kinesernes indtog i Danmark bl.a. fordi virksomhederne kan have ugennemskuelige ejerforhold og modtager statsstøtte af styret i Beijing.
Generaldirektør Ulrich Paetzold i foreningen for europæiske arbejdsgivere i byggebranchen FIEC udtaler:
- De har allerede udkonkurreret os i Afrika. For vores virksomheder er det simpelthen umuligt at konkurrere med kineserne og samtidig respektere vores sociale og miljømæssige ansvar. Ingen privat virksomhed kan konkurrere med Folkerepublikken Kina.