Med udsigten til en flerårig periode med en meget svag udvikling i reallønnen, høj opsparing og en overvægt af danskere uden for arbejdsmarkedet er behovet for at styrke dansk eksport til vækstmarkederne større end nogensinde. Det vurderer netværket BRIC-Denmark, der består af KPMG, Advodan, Niras, Spar Nord, Lysholtparken og Eksportforeningen.
BRIC-Denmark arbejder via netværk og konferencer på at sætte mere skub i dansk eksport til højvækstmarkederne Brasilien, Rusland, Indien og Kina (BRIK-lande). Mange danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) mangler nemlig endnu at afsøge mulighederne for vækst på de nye markeder.
Udenrigsministeriets eksportambassadør for Kina Ritt Bjerregaard ser samme presserende behov for at udvide danske SMV’ers afsætningsplatform:
- Det er helt afgørende for Danmarks muligheder og fremtid, at det brede erhvervsliv i Danmark fortsat satser på det enorme eksportpotentiale, der er i BRIK-landene, siger Ritt Bjerregaard fra Udenrigsministeriet.
Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.
I Spar Nord hæfter cheføkonom Jens Nyholm sig ved, at jubelperioden i Danmark fra 2004 til 2008 med eksplosive stigninger i lønninger og forbrug har været med til at udsætte danske virksomheders eksport til de nye vækstmarkeder.
- Indtil 2008 levede mange danske virksomheder højt alene på at levere til den boomende, indenlandske efterspørgsel. Men løn- og forbrugsfesten har kostet Danmark dyrt på konkurrenceevnen, der i løbet af de seneste 10 år er forringet med 15-20 procent i forhold til vores nærmeste naboer i Sverige og Tyskland, understreger Jens Nyholm.
I Kina – den ubestridte økonomiske sværvægter i BRIK-gruppen – udgør forbruget i dag 35 procent af landets BNP. Men den andel vokser og ventes ifølge Jens Nyholm at ligge på omkring 50 procent i 2021. Kombineret med en forventelig markant opskrivning af den kinesiske valuta får kineserne langt mere købekraft, og det er godt nyt for de danske eksportmuligheder.
- Den kinesiske vækst har hidtil været meget drevet af investeringer og eksport, men det vil gradvist ændre sig, så forbruget bliver primus motor for væksten. Det betyder øget efterspørgsel på områder som landbrug, fødevarer og medicin. Og det er områder, hvor dansk erhvervsliv står stærkt internationalt, siger Jens Nyholm.