SBi: ESCO garanti for besparelser

Når kommunerne går i renoveringstanker og overvejer, hvordan indsatsen skal finansieres, kan de fx vende blikket mod en såkaldt ESCO-ordning. Det er en ordning, hvor det offentlige og private indgår en aftale om at løse en renoveringsopgave. I ESCO-ordningen indgår kommunen kontrakt med en privat ESCO-leverandør om at gennemføre en energirenoveringsopgave, hvor det private firma garanterer energibesparelser, som gør at kommunen ikke løber nogen økonomisk risiko.

- ESCO-samarbejdet er en værdifuld hjælp for kommunerne til at høste de gevinster, der er ved at energirenovere utidssvarende kommunale bygninger og til at realisere kommunale og nationale klimamålsætninger, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.

Han er sammen med bl.a. lektor Susanne Balslev Nielsen fra DTU Management Engineering forfatter til den ny undersøgelse ’ESCO i danske kommuner’, der som den første kortlægger kommunernes motiver, overvejelser og foreløbige erfaringer med ESCO i kommunale bygninger.
Indtil videre har 30 kommuner indgået ESCO-aftaler, heraf er ti kommuner nærmere analyseret i undersøgelsen, der er udført for Center for Facilities Management Realdania Forskning (CFM).

- En meget stor del af successen med ESCO-aftaler er, at ESCO-firmaet giver en garanti om konkrete energibesparelser. Det betyder, at kommunerne kan være sikre på, at de penge de investerer i energibesparelser kommer hjem igen, hvilket gør det politisk attraktivt, siger Susanne Balslev Nielsen.

Udvikling i opgaverne

På bare de seks år, som ESCO-ordningen har eksisteret i Danmark, er der sket en gunstig udvikling i opgavearten i kommunerne. I begyndelsen gik kommunerne lidt forsigtigt til værks og involverede sig hovedsageligt i mindre projekter som fx lysstyring og energistyring i de kommunale bygninger. Projekter, der typisk har en tilbagebetalingstid på 5-10 år. Det er da også stadig projekter med relativ kort tidshorisont, der præger samarbejdet i dag, men inden for de seneste par år er der begyndt at komme mere omfangsrige projekter frem. Det er projekter, der er rettet mod klimaskærmen med efterisolering af vægge, tage, udskiftning af vinduer, og etablering af solcelleanlæg og deciderede moderniseringer af fx skolebygninger. Derudover er der eksempler på samarbejder, hvor ESCO-firmaet løser opgaver med pcb-problemer i kommunale bygninger.  Disse projekter har typisk en tilbagebetalingstid på 15-20 år.

Små og mellemstore kommuner

Det er især de små og mellemstore kommuner, der har indgået ESCO-aftaler for at kunne opfylde kravet om energirenovering i kommunale bygninger. Kommunerne har typisk stået med et kapacitetsproblem, hvor det kniber med både økonomiske resurser og ansatte, der kan varetage opgaverne. Men undersøgelsen viser, at også de større kommuner er begyndt at benytte sig af fordelene i ESCO-ordningen. For selv om store kommuner som regel har egne ansatte, der kan stå for at planlægge og udbyde renoveringsprojekterne, vil det ofte tage lang tid, hvis man skal igennem hele den kommunale bygningsmasse, og dermed går der længere tid med at indhente energibesparelserne. Derfor henter de hjælp i et ESCO-samarbejde.
.
Fakta:

ESCO (Energy Service Companies) er et i dansk sammenhæng nyt begreb. Det indebærer, at et privat ESCO-firma påtager sig at gennemføre (og evt. finansiere) en energioptimering af bygning eller anden facilitet, og påtager sig risikoen for, at kunden får et lavere energiforbrug. Det bryder med den traditionelle måde at gennemføre energirenoveringer på: Risikoen for at investeringen sparer sig hjem overføres til det private firma, der til gengæld får lov til at foreslå, hvad der skal udføres for at kunne leve op til garantien.