Små tiltag kan værne mod klimatrussel

- Vi mærker helt klart, at der er en vilje til stede for at sikre sig mod truslerne fra voldsomme regnskyl, alene i det forhold at der i øjeblikket er rigtig mange projekter i gang. Forsikringsselskaberne er jo også opmærksomme på problemet, og på et eller andet tidspunkt vil det være naturligt at forvente, at der vil blive stillet krav til, at husejere og bygherrer i et eller andet omfang foretager klimasikring af deres ejendom, siger Sven Larsen.

De massive regnskyl har i hvert fald åbenbaret nogle problemer, som man er nødt til at tænke med ind i konstruktion og arkitektur. Et eksempel er en relativ lavt beliggende ejendom med elevator, der gik helt i kælderen. Under et intensivt regnskyl blev hele kælderen i dens fulde højde oversvømmet, og det elektriske system i elevatoren brød sammen, mens elevatoren stod i kælderniveau. Det kunne have haft fatale følger, hvis der havde været personer i elevatoren. Efterfølgende er elevatoren blevet forsynet med automatik, så den altid kører op på første etage efter at have været i kælderniveau.

Et andet eksempel er en stor, moderne ejendom med lukkede altaner. Her medførte et intensivt regnskyl, at vandet fra de kombinerede altan- og tagnedløb ikke kunne løbe hurtigt nok ud i de overfyldte kloakker. Hermed begyndte vandet at fylde altanerne og på et tidspunkt blev presset fra dette vand så stort, at det løb ind af døren til lejlighederne – med massive vandskader til følge. Efterfølgende blev der etableret overløb fra altanerne.
Eksempler der viser, at den nuværende konstruktion i en række ejendomme kommer til kort i tilfælde med massive regnskyl.

Enkle foranstaltninger

- De ekstreme mængder af nedbør er i princippet hverken kommunens eller forsyningsselskabets ansvar og derfor har man selv et ansvar for at sikre sin ejendom. Det behøver ikke være store og omkostningskrævende sikringer, der er brug for, det kan i mange tilfælde være relativt nemme og billige løsninger, men mange steder er de blot ikke blevet taget i anvendelse, fordi der ikke har været brug for det, siger Sven Larsen.
Klimasikringen er det tiltag, der sigter på at undgå, at vandet trænger ind i ejendommen, og det er netop ofte simple tiltag, der skal til – mange oversvømmelser i kældre kunne ifølge Sven Larsen således helt undgås, hvis der blot blev lavet en forhøjning på toppen af trappen, et slags ekstra, sidste trin, så vandet ikke fik mulighed for at løbe ned i kælderen.

Når de intensive regnskyl er et problem skyldes det, at såvel bygninger som kloaksystem ikke er dimensioneret hertil.
- De kommunale hovedkloaker er i reglen dimensioneret til at skulle løbe over terræn hvert 10. år, og ude hos de enkelte ejendomme er der en dimensionering, hvor der forventes et overløb af vand hvert andet år. Det er der ikke lavet om på, siden vi begyndte at få de ekstreme vejrlig, og det er der for så vidt heller ikke behov for, hvis man klimasikrer sin ejendom, siger Sven Larsen og fortsætter:

- Når man tænker sikring mod skybrud, skal man overveje hvor store de værdier er, man vil sikre, i forhold til udgiften til en klimasikring. Man skal også overveje, om det er en hændelse svarende til situationen, visse steder i København 2. juli, som var et meget ekstremt tilfælde. Situationen svarede til en hændelse, der måske kun sker hvert 1.000 år. Omvendt er der meget, der tyder på, at klimaet er ved at ændre sig, så vi fremover kommer til at opleve hyppigere ekstreme skybrud. Men løsningen er ikke, at alle kloakker skal være to-tre gange større, end de er nu. Løsningen er, at man skal tænke sig bedre om, med hensyn til:

- Hvor man placerer bygninger
- Hvordan man indretter bygninger
- Hvordan man indretter arealerne omkring bygninger
- Hvordan man vedligeholder bygninger
- Hvordan man bruger udsatte bygninger

Mindre belastning af kloaker

- Det gælder om at holde så meget af vandet tilbage fra kloaksystemet som muligt, så det ikke belastes for meget, og det gør man f.eks. ved lokal afledning af regnvand(LAR). Det kan gøres ved at etablere reservoirer og bassiner i de mest belastede områder eller tænke det ind, når der etableres grønne arealer eller P-pladser, da de sagtens kan bruges til at opmagasinere vand til langsom nedsivning, siger Sven Larsen.
En række kommuner yder tillige tilskud til at få etableret tiltag med afledning af vand. Dog først og fremmest blandt de kommuner, hvor spildevand og regnvand løber i samme fælles kloaksystem.

Fem gode råd mod oversvømmelse fra kloakken:

• Luk eller spær unødvendige kælderafløb
• Monter godkendte højvandslukker, hvor det er nødvendigt, men vær opmærksom på de mange bestemmelser for placering af højvandslukker.
• Afløb der ikke, eller kun vanskeligt, kan sikres med højvandslukker kan sikres med en pumpebrønd
Anbring ikke værdifulde eller fugt følsomme ting på steder, der kan blive oversvømmet.
• Husk rensning og vedligeholdelse af afløbsinstallationer.

Fem gode råd mod oversvømmelse udefra:

• Sørg for at terrænet skråner væk fra bygningerne
• Etabler et område, der kan oversvømmes ved skybrud – f.eks. græsplæne eller parkeringsplads
• Byg høj kant og ekstra trin på kældertrapper, lyskasser og lign.
• Før udluftninger fra tumblerbrønde og friskluftventiler fra kældre og krybekældre et stykke op over terræn.
• Etabler omfangsdræn med bortpumpning af drænvand

Rørcentret på Teknologisk Institut har i september måned udgivet en anvisning ‘Skybrudssikring af bygninger’, der detaljeret behandlet problematikkerne omkring intensive skybrud, og hvordan man kan sikrer sig herimod. Samtidig indeholder rapporten en række anvisninger, der vil være god læsning for landets bygherrer og ejendomsejere.
Billedtekst:
 

De massive regnskyl har i hvert fald åbenbaret nogle problemer, som man er nødt til at tænke med ind i konstruktion og arkitektur – Rørcentret på Teknologisk Institut har netop udgivet anvisningen ‘Skybrudssikring af bygninger’.

Magasinet Byggeplads.dk skriver løbende om klimasikring og grønt byggeri - følg med og tegn et abonnement her:

http://www.byggeplads.dk/bd/kontakt/abonner-paa-magasinet-byggepladsdk