Svævende grønne enge

Den nye bydel, City Campus, som i disse år opstår på Aalborgs gamle godsbaneareal i byens centrum, er både innovativt og bæredygtigt. Det er en dynamisk og klimarobust bydel, hvor integration af vand i pladser og parkområder, afvanding og sikring mod ekstremregn indgår som helt centrale elementer.
Ideen er at håndtere regnvandet på overfladen i forhold til traditionelt at etablere et regnvandssystem i kloakledninger under jorden. Også lokalplanen for det 19 ha store godsbaneareal har været med til at sætte rammerne for projektet, da lokalplanen definerer krav om grønne tage samt forsinkelse af overfladevand til 1 l/s pr. ha inden udledning til offentlig kloak.
Udover grønne tage indeholder løsningen afvanding i åbne kanaler såvel våde som tørre bassiner samt en planlagt renseløsning til overfladevand inden udledning til den offentlige regnvandskloak/recipient.
Holder regnvand tilbage
Integrationen af vand fra befæstede flader har været et centralt og drivende element for udformningen af friarealerne og parkområderne. Det oplyser Jan Scheel, som er forretningschef hos ingeniørfirmaet NIRAS:
- Et af målene med godsbanearealet er at skabe en klimalomme i Aalborg, hvor klimaændringer i forhold til regnvand kan håndteres. Den overordnede idé har været at tage hånd om regnvandet på overfladen i forhold til traditionelt at etablere et regnvandssystem i kloakledninger under jorden. De grønne tage kan på årsbasis absorbere omkring halvdelen af regnvandet.
For NIRAS har den primære udfordring været at forholde sig til ekstreme regnhændelser på et stort, fladt område. Her er der taget udgangspunkt i LAR (Lokal Afledning af Regnvand) samt princippet om at anvende tilknyttede parkområder som egentlige oversvømmelsesarealer.
- Udfordringerne medførte, at vi lige fra projektstart skulle indtænke løsninger, der i videst mulig omfang stillede alle tilfredse, forklarer Jan Scheel.
Visionen om en afvandingsløsning, der kan håndtere ekstremregn, blev til mellem bygherren DSB Ejendomsudvikling A/S, Aalborg Kommune, arkitektfirmaet POLYFORM og NIRAS på en studietur til Malmø, hvor der i årevis er arbejdet med netop denne problemstilling.
Vand til lidt af hvert
Hos Aalborg Kommune betegner klimakoordinator Steffen Lervad Thomsen projektet som et skoleeksempel på, hvordan man kan tackle fremtidens klimasikring:
- For at imødekomme voldsommere og hyppigere nedbør stillede Aalborg Kommune to forudsætninger. Den ene var begrænset udledning til kloaknettet, helt konkret 1 l/s pr. ha, ved blandt andet opmagasinering i bassiner, regnbede og grønne tage inden udledning. Den anden forudsætning var ændringer i terrænet, hvor parkområder ligger som fordybninger mellem bydelene og derved kan tjene som bassiner.
Steffen Lervad Thomsen forklarer videre, at ved meget kraftig regn tages også forsænkede arealer som boldbaner og opholdsarealer i brug:
- Når regnen ophører, udledes vand, der ikke er fordampet eller nedsivet, langsomt til regnvanskloakken. Der er kort sagt tale om et multifunktionelt område, hvor alt er tænkt ind i en større helhed, inklusive grønne tage. Du kan sige, at vi har styr på vandet og kan håndtere det, så det ikke gør skade på bygninger mv. Samtidigt får vi skabt en grøn bydel med de grønne tage og regnvandsbassiner.
Bæredygtig løsning i jordhøjde
I Svendborg har de også taget de grønne tage til sig. Således falder den nye bydel Tankefuld i med omgivelserne, når det hele ses fra luften. Fyns almennyttige Boligselskab har opført 67 familieboliger – og den røde tråd er grøn. Fra energirigtig opvarmning med varmepumper til græs og stenurter på taget.
Det samme gør sig gældende for Sydfyns Elforsynings nye domicil, Vores Lys, der er bæredygtigt og fremtidssikret. Bygningen vokser ud af en bakke, og de lokale C&W Arkitekter har valgt at lade tag og omgivelser gro sammen, helt bogstaveligt.
- Bygningens tag begynder nede i terrænhøjde og har en tagflade med en hårdfør svensk blanding, Mos-Sedum, der indeholder forskellige urter, græsser og mostyper. Den er brandgodkendt, klarer de stejleste taghældninger og holder sig fri for ukrudt. Den kan tåle at tørre ud og giver et fantastisk flot farvespil med røde og grønne nuancer, alt efter fugtighed, fortæller arkitekt Anders Hulgaard og tilføjer:
- Vores beregninger viser, at taget kan opsuge omkring halvdelen af nedbøren hen over året. Ved ekstreme nedbørsmængder opsamles vandet i et stort landskabeligt bassin, der er indarbejdet som et markant landskabselement ved ankomsten til Vores Lys, inden det ledes videre. Ingen tvivl om, at grønne tage er kommet for at blive.

Stenurter
Grønne tage beplantet med stenurter kan optage halvdelen af det vand, der falder på taget, så kloakken aflastes. Stadigt flere kommuner og bygherrer foreskriver grønne tage.
Stenurter blandes ofte med andre planter, f.eks. vilde urter, mos eller græs. Det giver en tagflade, som skifter i farve og art i løbet af året. Kræver et tykkere drænlag end grønne tage, som kun består af stenurter. Vægten bliver ca. 120 kg pr. kvadratmeter.
Stenurter blandet med mos giver en tagflade med meget lav vækst og et skarpt arkitektonisk udtryk.
Stenurter blandet med græs giver en forholdsvis høj vækst og et vildere udtryk. Græsset kan have en tendens til at tørre ud og blive gult. Drænlaget vejer ca. 120 kg pr. kvadratmeter.
Vegetationsmåtterne beskytter mod solen og udjævner de temperatur- og fugtforhold, som tagmaterialet er udsat for. Tagpap under grønne tage holder længere end almindelig tagpaptag, der er udsat for vind, sol og nedbør. Vegetationsmåtterne isolerer godt både for kulde og støj udefra.