Gang i de ydre boligområder

Af: Ulrikke Ekelund, cheføkonom, BRFkredit

Der bliver sagt og skrevet meget omkring boligmarkedet i de dele af landet, hvor der ikke er så meget økonomisk aktivitet, og hvor der er langt imellem, at der handles boliger. Der er flere forhold, der gør sig gældende for boligmarkedet i disse områder. For det første er de lokale boligmarkeder presset af, at der ofte forsvinder både offentlige og private arbejdspladser, og der samtidig ikke skabes nye arbejdspladser i områderne. Og hvis der skabes arbejdspladser, er det ikke de ’rigtige’ arbejdspladser.

Det kniber nemlig med at holde på de unge, som en direkte følge af, at flere unge skal have en videregående uddannelse. De unge sendes til byen for at uddanne sig, og når de så er færdige, bliver de typisk hængende i uddannelsesbyerne. Dels fordi de formentlig er blevet integreret i byerne, dels fordi at de jobs, de nyuddannede kan søge på baggrund af deres nyerhvervede uddannelse, ofte skabes i byerne. Det betyder, at de unge ikke vender hjem igen. Det giver mindre efterspørgsel efter boligerne.

De unge, der så bliver hængende i landsbyerne, og som gerne vil stifte familie, presses på, at det kan være svært at låne til en bolig i de områder, der er hårdt ramt af den lavere økonomiske aktivitet. Årsagen er, at långiverne er nødt til at skele til boligens omsættelighed. Det nytter ikke at give lån til en bolig, der ikke er omsættelig. Vælger man at se højt på det krav, udvander man sikkerhederne bag vores realkreditlån, hvorfor realkreditobligationernes høje status vil blive udvandet med højere renter mv. til følge. Derfor er dette ikke umiddelbart en vej at gå.

Nej vi er nødt til at drage konsekvensen af, at strukturerne i vores samfund har ændret sig. Uddannelse er væsentligt for, at vi har noget at leve af på langt sigt, men netop derfor må vi også acceptere, at denne udvikling gør noget ved vores lokalsamfund. Vi kan dog aktivt gøre en indsats, der kan være med til at sikre, at der vil være liv i lokalsamfundene alligevel. 

En oplagt løsning vil være at udstede weekendattester i højere grad. Det vil sige opgive bopælspligten og lade en del af boligmassen overgå til sommerhuse. Mange steder vil det i sig selv give anledning til en højere efterspørgsel og dermed en værdistigning. Herudover bør vi slække på kravet om, at udlændige ikke kan købe sommerhuse i Danmark. Der er formentlig mange tyskere, der gerne vil købe boliger langs den jyske vestkyst. Det vil give et løft af dimensioner til disse lokalsamfund og dermed ændre markant på efterspørgsel, omsættelighed mv. Mange vil anføre, at det kun giver liv i ferierne, men givet at der er ferie hele året rundt – sommerferie, juleferie, påskeferie, efterårsferie mv. – er der også sikret en vis aktivitet året rundt. 

I forhold til at lade tyskerne komme ind på sommerhusmarkedet anføres det ofte, at det vil gå ud over væksten, idet tyskerne ikke lejer boligerne ud via et dansk bureau, at de selv har mad med også videre. Det kan imidlertid løses. Allerede i dag har vi i vores lovgivning krav om, at man skal udleje en bolig 20 uger om året via et dansk bureau, hvis man vil opnå et bundfradrag ved udlejning, når man driver det i selskabsform (der kan også udlejes gennem et udenlandsk bureau, men så skal det udenlandske bureau lade sig registrere og indberette ejerens lejeindtægt til SKAT). Det må altså være nemt for myndighederne at holde kontrol med det krav, hvorfor man uden større problemer kan påføre udenlandske sommerhusejere det krav. Idet der udlejes via dansk bureau, er vi sikre på, at der også skabes omsætning i Danmark. Det siges, at tyskerne tager mad med hjemmefra, men uanset hvordan vi vender og drejer det, giver de tyske turister jo anledning til omsætning. Traditionelt glæder vi os jo over, at de tyske turister besøger vores land.

Af andre mærkværdigheder, der opstår i debatten, når talen falder på, om udlændinge må købe danske ejendomme, er, at de flager med deres egne flag. I den forbindelse har vi imidlertid en flaglov, som myndighederne kan håndhæve. Tilsvarende har vi en hegnslov, hvorfor man heller ikke bare må mure sig inde i et fort.

Det vil på en nem og enkelt måde løse mange problemer i forhold til yderområderne i vores økonomi. Løsningen vil skabe omsætning og arbejdspladser, hvorfor den vil være ligetil. Når husene bliver brugt som sommerhuse, skal de også vedligeholdes, og dermed er der også grobund for mere arbejde til de håndværkere, der bliver i lokalsamfundet.