Uderum skrevet ind i behandlingen

Går man adskillige år tilbage i tiden, var det meget almindeligt, at gamle klosterhospitaler blev opført i naturskønne områder. Ved middelalderens slutning drev munkene hospital på Øm Kloster, der ligger naturskønt mellem Mossø og Gudensø. Samtidig blev der dyrket grøntsager og lægeurter i klostrets have mikset med prydplanter. Uderum og natur blev anset som ‘helbredende’.

- Sagt lidt firkantet, så blev der fokus på effektive arbejdsmiljøer i stedet for helbredende miljøer, siger landskabsarkitekt Lene Lottrup.

For et par år tilbage færdiggjorde hun en erhvervs ph.d. ‘Uderum & Arbejdsliv’ i et samarbejde mellem Arkitema Architects og Skov & Landskab, Københavns Universitet. Her undersøgte hun, hvordan grønne områder påvirker danskerne på arbejdspladsen bl.a. baseret på den forskning, der findes i dag om mennesker og uderum, der gør, at man atter skriver naturen ind i behandlingen i forhold til hospitalsbyggeri.

- Man kan nærmest sige, at der har været en parentes i tiden, hvor naturen har været ubetydelig, siger hun.

Hun oplever, at der især på psykiatriske hospitaler er større fokus på uderum i dag.

Hos Arkitema Architects er man påbegyndt processen med det nye psykiatriske center i Skejby – et byggeri til 1,3 mia. kr. Her er uderum en del af OPP-leverandørens tilbud.

Livsvilkår - ikke en sygdom

I projektet med Nyt Psykiatrisk Center i DNU, er der inddraget en brugerproces, hvilket er kutyme. Her bliver der udvekslet erfaringer og sparet med medarbejderne. Lene Lottrup kan dog godt forestille sig at gå skridtet videre og også spare med patienter. Det skyldes netop en patients grundindstilling til sin sygdom – at man ikke skal bygge psykiatriske hospitaler som et hospital. En grundindstilling som efter Lene Lottrup er vigtig at inddrage, og som man nok ikke tidligere havde så meget fokus på.

- Patientens pointe var nemlig, at sygdommen IKKE var en sygdom, men handlede om et livsvilkår. I forhold til en somatisk sygdom, er man som regel rask, når man bliver udskrevet. Men ved en psykisk lidelse er man ikke rask. Og derfor skal det psykiatriske hospital ses som et sted, hvor man kan komme og få hjælp til at håndtere sit livsvilkår. Disse patienter har i bund og grund brug for et slags ‘asyl’, og et sted de kan være – også efter de er blevet udskrevet. Et sted de kan have en tilknytning til. Og det satte helt klart nogle tanker i gang i forhold til udearealerne, for den ‘opgave’ er de måske bedre egnede til end rummene indenfor, fortæller Lene Lottrup.

Hun nævner bl.a. haver, hvor man kan komme og dyrke grøntsager – også selv om man ikke længere er indlagt, men her kan få det pusterum og ro, der er nødvendig for disse patienter. Det ser man i Gallo Gartneriet i Risskov ved Aarhus. Her er det primært mennesker med psykiatribaggrund, der arbejder i haven og dyrker den i fællesskab.

- Så det kunne helt klart være en fordel at få flere erfaringer fra patienterne, for at skabe de bedste rum for dem. For de erfaringer har vi ikke så mange af, siger Lene Lottrup.

Udenfor er vi mennesker

Arkitema Architects har også været involveret i udvidelsen og ombygningen af Esbjerg Psykiatri og er i fuld gang i det kommende psykiatrisygehus i Vejle.

- Det giver god mening at tale om uderum i psykiatrien. Og måske ekstra god mening, da folk ofte er indlagt der i længere i tid end patienter på de somatiske afdelinger, og dermed har brug for flere slags rum, end dem inden for væggene, siger Lene Lottrup.

Både teori og forskning peger da også på, at uderum generelt kan bidrage positivt i behandling. Uderum kan give patienterne mulighed for et fristed, som de ikke kan finde inden for – et sted de kan være i fred. Det er mere motiverende i forhold til fysisk aktivitet, at man går en tur i en park end på et løbebånd. Her glemmer patienterne nærmest, at de bevæger sig.

- Der sker også noget med hierarkiet – det bliver mindre, og det er lettere at skabe relationer mellem mennesker. Som en læge på et demensafsnit har sagt: Udenfor er vi mere mennesker end patienter, fortæller Lene Lottrup.

Derudover viser forskningen også, at bl.a. blodtrykket falder, pulsen falder hurtigere, muskelspændinger og meget mere.

Oplevelser og vild natur

I terapihaven Nacadia i Hørsholm, der er et tilbud til sygemeldte med alvorlig stress, og i Helseskoven Octovia, der er et forsknings-, udviklings-, uddannelses- og demonstrationsprojekt, kobler man netop forskning med praksis. De to steder benytter sig af otte forskellige oplevelser i uderummet. En metode, der nu giver genklang i hospitalsbyggeri.

- I forhold til psykiatrisygehuset i Vejle, så har en del af deres udbudsmateriale netop arbejdet med oplevelsesværdier med det argument, at patienter kommer med en høj grad af stress, og at disse symptomer hurtigere falder. Man har i regionen altså brugt de resultater, der foreligger, siger Lene Lottrup.

Så når man skal skabe uderum, skal man dels sikre forskellige oplevelser, bl.a. vild natur, høj artsrigdom og en følelse af tryghed, da det er de oplevelser, undersøgelser vise har størst gavnlig effekt på stress.

- Det er klart, at vi har begrænset plads til en rigtig vild natur, men vi kan trække det ind på de områder, vi har til rådighed, ved f.eks. at etablere ‘vildtvoksende’ beplantning og ved terrænbearbejdningen. Det er også vigtigt, man kan gå en runde i uderummet, og at der er bænke, hvor man kan sidde for sig selv – eller netop mødes med andre. Hvor der både er privathed og relationer, siger Lene Lottrup.

Det kommende psykiatrisygehus i Vejle forventes at stå klart til brug i 2017.