Galvaniserede stålbygninger

Llentab A/S producerer, leverer og monterer galvaniserede, vedligeholdelsesfrie stålbygninger til Danmark, Grønland og Færøerne

- Vi producerer, leverer og monterer galvaniserede, vedligeholdelsesfrie stålbygninger til Danmark, Grønland og Færøerne. Vi sælger gerne til slutbruger, men samarbejder desuden også med arkitekter og totalentreprenører, siger Niels Bøgedal, adm. dir. i Llentab A/S og fortsætter:
- En stålhal fra os er ikke bare ‘en firkantet bygning med en port i den ene ende’. Der er rig mulighed for at udfolde sig designmæssigt i både interiør og eksteriør. Selvom vores bygninger er baseret på vort eget byggesystem, kan de nemt tilpasses kundens ønsker og behov.

Bygningerne kan desuden leveres i byggesæt til selvbyg eller medbyg, så der er stor fleksibilitet indeholdt i vore løsninger, siger Niels Bøgedal.

Virksomheden bygger primært til industri, lager, logistik, detail, fiskeopdræt og idræt, men alle projekter er ifølge Niels Bøgedal velkomne – og fremhæver samtidig, at virksomhedens renomme hviler på en fast grund af historiske referencebyggerier. Llentab Group har gennem tiden således opført mere end 7.600 bygninger i Europa, lige fra mindre lagerhaller på 200 kvm til mere komplekse logistikbygninger på 70.000 kvm.

Individuel tilpasning

Niels Bøgedal fremhæver endvidere, at bygherre har mulighed for at sætte sig eget præg på bygningens udtryk.

- Vi har egne ingeniører som laver tekniske beregning på fundament og konstruktion og vores konstruktører designer den nye bygningen ned i mindste detalje, til mindste skrue. Dertil kommer et bredt udvalg i beklædningstyper, farver, porte, døre og vinduer. Der er således rig mulighed for at sætte sit eget præg på bygningen. Der kan desuden leveres indskudt dæk, nedkørselsrampe og lignende, siger Niels Bøgedal.

Når alle detaljer er på plads går bygningstegningerne videre til produktionen, der foregår på virksomhedens egne fabrikker i Sverige og Polen. Stål købes hjem i hele ruller fra stålværker i udlandet og forarbejdes efterfølgende til bl.a. søjler, spær, åse og profilerede tag- og vægplader.
- Når alle dele til bygningen er produceret pakkes de på en lastbil og sendes direkte til byggepladsen i Danmark, eller afskibes til Grønland eller Færøerne. Idet bygning først samles på byggepladsen minimeres transportomkostningerne til gavn for både kunden og miljøet, siger Niels Bøgedal.

Egne montageteams

Niels Bøgedal fremhæver videre, at virksomheden har egne montageteams med stor erfaring i montage af virksomhedens bygninger.

- Hver enkelt del i bygningen er nummereret i henhold til tegningen, og dette gør at hver enkelt del efterfølgende kan spores til præcis placering i bygningen. Montagen kan enten foregå med hydraulik-montage eller mere traditionel kranmontage, siger Niels Bøgedal.

Genanvendelse

I disse tider hvor miljø og bæredygtighed er i fokus peger Niels Bøgedal samtidig på, at 20 procent af det stål, der anvendes i virksomhedens produktion, består af genindvundet stål, ligesom overskud og restprodukter fra produktionen sendes til genanvendelse. Virksomheden er naturligvis CE mærket EN 1090-1, hvilket sikrer en høj ensartet kvalitet.