V2C og COWI vinder byggeledelse på universitetshospital

Team med V2C og COWI vundet konkurrencen om den samlede byggeledelse i forbindelse med opførelse og udvidelse af det nye universitetshospital i Køge

I knivskarp konkurrence har et fælles hospitalsteam med V2C og COWI vundet konkurrencen om den samlede byggeledelse i forbindelse med opførelse og udvidelse af det nye universitetshospital i Køge, der med et samlet budget på fire milliarder kroner skal stå klar i 2022

V2C og COWI vinder byggeledelsen på nyt universitetshospitalI knivskarp konkurrence har et fælles hospitalsteam med V2C og COWI vundet konkurrencen om den samlede byggeledelse i forbindelse med opførelse og udvidelse af det nye universitetshospital i Køge, der med et samlet budget på fire milliarder kroner skal stå klar i 2022

 - Vi er selvfølgelig stolte over at V2C og COWI løber med palmerne i konkurrencen om byggeledelsen på det store og ganske komplicerede byggeri af Køge Universitetshospital, og vi glæder os til som uvildige rådgivere at skulle stå for byggeledelse på det store nye universitetshospital, konstaterer partner Lars Blaaberg fra V2C og fortsætter:
- Opgaven omfatter ledelsen af samtlige bygge- og anlægsetaper, koordinering af levering/montering af udstyr, styring af økonomi og projektets tidsmæssige forhold samt koordinering af arbejdsmiljø og sikkerhed. - Men derudover skal alle byggearbejderne koordineres på og omkring det eksisterende sygehus med henblik på at sikre en optimal indflytningstakt, og byggeriet skal gennemføres uden afbræk i den løbende drift af Køge Sygehus. Peer Kisbye fortæller videre, at det store byggeprojekt efter planen skal strække sig over en seksårig periode med opstart i 2016, og han forventer at byggeriet - foruden to anlægsetaper på ca. 185.000 m2 og 1.900 p-pladser – udbydes i storentrepriser med tværgående entrepriser opdelt i forskudte etaper på mellem 2.000-50.000 m2 med en byggetid på mellem på 2-4 år. 

Nytænkende værdiskabelse

- Ved at kombinere COWI’s knowhow med V2C’s indsigt fra entreprenørverdenen opnår vi betydelige synergier, der i et uvildigt set-up skaber et sikkert byggeforløb uden ubehagelige overraskelser for bygherren, og valget af vores tilbud på byggeledelsen af Køge Universitetshospital viser, at nytænkning betaler sig, fortsætter V2C-partner Peer Kisbye. Peer Kisbye pointerer, at det fælles hospitalsteam er sammensat af håndplukkede medarbejdere med stor erfaring på hver deres felt, og tilføjer, at udviklingen af den kommende byggeledelse i Køge især har haft fokus på at sikre rettidig håndtering af udfordringer, færrest mulige påvirkninger af driften på Køge sygehus, bygbarhed gennem en samprojekteringsfase, og etablering af et godt samarbejde gennem alle byggeriets faser.

Samprojektering

- Udgangspunktet for vores opbygning af byggeledelsen er, at alle involverede med afsæt i mangeårig erfaring fra entreprenørbranchen allerede i samprojekteringsfasen sætter deres kompetencer i spil og gennem sparring med de projekterende rådgivere tilfører projektet uvildig entreprenørerfaring og kompetencer.- Dermed opbygges en nødvendig, fælles platform for arbejdet, samtidig med at byggeledelsen opbygger stor viden om projektet, som den i det videre forløb kan agere ud fra, fortæller Peer Kisbye og slår fast, at byggeledelsen derudover selvfølgelig vil gøre brug af den nyeste teknologi – herunder 3D modeller og BIM til understøttelse af stadevurdering og tidsplanlægning.

Både Lars Blaaberg og Peer Kisbye understreger i øvrigt, at målsætningen for byggeledelsen gennem alle byggeriets faser og processer er at imødekomme - og gerne overtrumfe - Kvalitetsfondens forventninger og krav, ligesom de understreger, at gensidig respekt og samarbejde omkring hele projektet udgør grundlaget for byggeledelsen.

- Ligesom vi helt fra etablering af et fælles hospitalsteam til udvikling af det endelige forslag til byggeledelsen virke og organisation har sat samarbejde i fokus, ser vi det som en af byggeledelsens primære opgaver at facilitere og formidle et gensidigt og konstruktivt samarbejde mellem alle byggeriets aktører. - Og, slutter Lars Blaaberg, med en robust og sikker kontraktstyring, et stort juridisk overblik, granskning af projektet i forhold til konfliktrisiko samt en konfliktforbyggende indsats, er vi overbevist om at alle vil opleve det meget positivt at arbejde på dette store byggeprojekt.