De økonomiske vismænd ønsker blød landing vedr. boligpriser

Det Økonomiske råd har netop sendt en ny rapport på gaden Dansk Økonomi Forår 2021. Et væsentlig afsnit i rapporten handler om boligmarkedet. Det Økonomiske Råd har en balanceret diskussion af, at boligpriserne er steget meget, at økonomiske forhold i høj grad kan forklare udviklingen og ikke mindst, at et indgreb på boligmarkedet ikke for nuværende synes at være nødvendigt. De økonomiske vismænd fastslår, at den del af udviklingen på boligmarkedet, der ikke kan forklares med fundamental økonomiske forhold kan tilskrives midlertidige forhold, som følge af covid-19 pandemien. Netop de midlertidige forhold, der har fremrykket boligbehov, effektiviseret boligsøgeprocessen mv. må forventes at bortfalde i takt med at samfundet normaliseres. De økonomiske vismænd ligger således op til den berømte bløde landing, skriver Jyske Realkredit i en kommentar.

Et argument for, at covid-19 og ikke mindst de lave renter har påvirket boligmarkedet og at det ikke drives af en lokal glubsk risikoappetit er, at boligpriserne er steget på internationalt plan. Der er således ikke noget der tyder på, at der er særlige forhold der gør sig gældende i Danmark. Strukturelt har vi dog en udfordring i Danmark, idet boligudbuddet er lavt og at dette kun tilpasser meget langsomt sammenlignet med de demografiske forskydninger. Der er således behov for, at der bliver bygget flere boliger.

Vismændene skriver dog også, at såfremt at der alligevel skal indføres et indgreb på boligmarkedet bør dette rette sig mod afdragsfriheden. Det er på trods af, at de i samme rapport konkludere at boligerne sparer op som aldrig før. Den vej rundt kan det diskuteres om det nødvendigvis er en fordel, at al denne opsparing samles i mursten. Tidligere i dag har vi også fået nye tal der viser, at mere end halvdelen af alle realkreditlån i Danmark er med afdrag. Set i det perspektiv er det væsentligt ikke at overgør en pointe, og der savnes en dybere diskussion af, hvad problemet ved afdragsfrihed egentlig er.

Der er typisk to grupper der foretrækker afdragsfrihed, de unge der bruger det til at nedbringe anden og dyr gæld. Unge der i øvrigt sparer ganske meget op bl.a. pga. udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner. Herudover er det de ældre, der har store formuer i mursten og som ønsker at få en højere fleksibilitet i hverdagens økonomi. Den vej rundt er det heller ikke overraskende, at der er flest der har lån med afdragsfrihed, de steder i landet hvor priserne er steget mest. Det er her der er formuer, der kan belånes og komme i spil. Det er således ikke nødvendigvis et argument for, at det driver priserne men snarer et spørgsmål om hvad der kommer først hønen eller ægget.

Et andet omdiskuteret emne er rentefradraget og her konkludere vismændene, at hvis rente fradraget skal justeres yderligere skal det ses i en sammenhæng med den øvrige kapitalbeskatning, der kunne trænge til et efter syn. Der er således stadigvæk debattører der ligger vægt på, at god skattepolitik bør baseres på symmetri i beskatningen. Hak ved det.

Den vej rundt er det et væsentlig input til debatten om boligmarkedet, at De økonomiske vismænd konkludere, at der ikke er tegn på uholdbar gældsætning. Det konkluderes at udviklingen i gældsætningen ikke kan sammenlignes med udviklingen i de glade nuller. Herudover påpeges det, at indførslen af de nye boligskatter fra 2024 alt andet lige vil være med til at dæmpe boligmarkedet.

De økonomiske vismænd forventer, at boligpriserne vil være steget med 13,8 pct. når opgørelsen for 2021 kan gøres endeligt. Størsteparten af denne stigning er allerede sket, så det tegner i virkeligheden et billede af et marked, der stille og roligt går i stå på den anden side af sommeren. Nogle steder skal vi måske ligefrem have prisfald for at prognosen kan gå hjem. Herudover forventer de prisstigninger på 4,5 pct. i 2022 og blot 0,5 pct. i 2025.

Kilde: Jyske Realkredit