Byggeri på vej mod rekord - dog minus boliger

Efter et par svære år med mange aflysninger ser det ud til, at byggeriet er tilbage på sporet. 2024 ser ud til at blive et rekordår for igangsatte bygge- og anlægsprojekter. Efter første kvartal var der igangsat større byggeprojekter for i alt 28,5 mia. kr. Det er mere end i rekordåret 2022. Særligt er det den grønne omstilling, infrastruktur og ikke mindst Novo Nordisk, som dominerer. Boligbyggeriet har det fortsat svært. Efter første kvartal er området nedjusteret med 27 pct.

Byggeriet ser ud til for alvor at have fået vind i sejlene efter et par svære år med mange aflysninger og udskydelser af byggeprojekter. Sidste år blev 40 pct. af alle byggeprojekter udskudt eller aflyst. 2024 ser ud til at blive et år med mindre usikkerhed. Efter første kvartal var 16 pct. af den samlede byggesum aflyst eller udskudt. Det er mindre end tidligere år og markant mindre end sidste år, hvor bygherrerne allerede i første kvartal havde aflyst eller udskudt hele 30 pct.

Stor pipeline

”Da pipeline for 2024 blev opgjort i efteråret 2023, var der som altid en vis usikkerhed om byggeprojekternes faktiske realisering. I maj 2024 har vi nu et langt større overblik. I efteråret 2023 var der projekter for 137 mia. kr. i pipelinen for 2024. I pipelinen efter Q1 er projekter for godt 28 mia. kr. registreret som igangsat, og der planlægges igangsat projekter for ca. 87 mia. kr. for resten af året, hvilket er i den meget høje ende,” fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta, som står bag Bygherrebarometeret sammen med Bygherreforeningen.

Han forklarer, at pipelinen efter Q1 naturligvis ikke viser det endelige billede for 2024. Men værdien af de allerede igangsatte byggerier i første kvartal peger på, at realiseringsgraden for 2024 –hvor stor en del af de planlagte byggerier som gennemføres - bliver højere end de foregående år.

”Hovedårsagen, til byggeriets vækst i pipeline i år, er væksten inden for energi og renovation samt anlægsarbejder, der når et rekordhøjt niveau. Energisektoren er under omstilling. Det smitter også af på anlægsarbejder, hvor der er fjernvarmeledninger for 12 mia. kr. i 2024. Projekterne udføres over flere år og vil påvirke aktivitetsniveauet i de kommende år,” spår Rasmus Schulian.

Men boligbyggeriet har det svært, konstaterer analysechefen.

”Byggeniveauet for boliger bliver en smule højere i år end 2023 og corona-året 2020, men stadig langt fra niveauet før 2020 samt årene 2021 og 2022.”

Spirende optimisme

Jesper Malm, chef for politik og kommunikation i Bygherreforeningen kan godt fornemme en vis optimisme blandt landets bygherrer

”Investeringslysten er generelt opadgående. Man tror lidt mere på det. Det kan vi også aflæse i målingen. 39 pct. blandt landets bygherrer forventer stigende aktivitetsniveau, hvilket er flere end i efteråret. Og kun 10 pct. mener, de har faldende aktivitetsniveau mod 13 pct. og 23 pct. i de seneste to målinger. Beskæftigelsen er stadig rekordhøj.”

Boligbyggeriet har det svært

Jesper Malm ser en situation, hvor det er de store offentlige og halvoffentlige energivirksomheder og medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen, der driver udviklingen. For ganske få år siden var det de private ejendomsudviklere og det almene, som dominerede investeringslysten. 

”Mange private ejendomsudviklere og almene boligorganisationer har været i en svær periode. De blev presset af prisstigningerne i 2023, hvilket endda medførte enkelte konkurser i branchen. Herefter kom der rentestigninger. Eftervirkningerne kan stadig mærkes ind i 2024, hvor der stadig er mange særligt boligbyggeprojekter, som venter på bedre tider og som ikke sættes i gang som planlagt,” konstaterer Jesper Malm.

I de seneste år har mange almene bygherrer haft svært ved at få enderne til at mødes, ofte i allerede planlagte og projekterede projekter. Sidste år var det således kun 41 pct. af alle almene byggeprojekter som gik i gang som planlagt. Her mener Jesper Malm, at tingene er blevet tilrettet en smule, blandt andet fordi flere boligorganisationer har fået refinansieret deres projekter.

Hovedkonklusioner fra Bygherrebarometeret 2024 efter Q1  

Aktivitetsniveauet i bygge- og anlægsbranchen ser ud til at blive endnu et rekordår – på niveau med 2022 – inden invasionen i Ukraine, energiudfordringer, rentestigninger mv.

I første kvartal 2024 er der igangsat mere byggeri end i foråret 2022, som ellers var yderst travlt.

Flere bygherrer oplever, at de har stigende aktivitet det kommende år. Fra 35 % i efteråret 2023 til 39 % aktuelt her i foråret 2024. Og færre har faldende aktiviteter.

Et rekordhøjt niveau for investeringer i energianlæg med relation til den grønne omstilling samt investeringer i den tilhørende infrastruktur.

Udrulningen af Infrastrukturplan 2035 med væsentligt øgede investeringer i vejanlæg har også indflydelse på den høje pipeline i forhold til de foregående år.

Novo Nordisk markerer sig som en af landets absolut førende bygherrer med to store milliardprojekter på Fyn og projekter i alt for 3,2 mia. kr. Det efterfølger gigaprojekter som blev igangsat sidste år i Kalundborg. Desuden investerer Novo Nordisk Fonden næsten en milliard i laboratoriefaciliteter på DTU.

Boligbyggeriet er stadig udfordret, og pipelinen er kun steget 6 % i forhold til 2023. Meget ser stadig ikke ud til at kunne lykkes.

Den almene sektor har været præget af mange udsatte projekter og har i 2024 fortsat udfordringer med høje bygge- og finansieringsomkostninger. Alligevel vokser pipelinen markant i 2024 for både renovering og nybyggeri. Realiseringsgraden vil fortsat være lav, men der er tegn på reel vækst (fra et meget lavt niveau).