Fra den 1. januar skal der laves klimaberegninger på alt nybyggeri. Det nye lovkrav betyder, at miljøbelastningen for hvert enkelt byggemateriale skal dokumenteres, og der venter derfor en enorm opgave for byggebranchens aktører, lige fra producenter til det udførende led. Den lave digitalisering i branchen får store konsekvenser og vil medføre et kraftigt tidsforbrug til manuel registrering af produktdokumentationen.
København, d. 19. december 2022 – Der venter nye spilleregler i byggebranchen, når det nye år ringes ind. De skærpede klimakrav til nybyggeri, som træder i kraft den 1. januar 2023, sender en bølge af dokumentationskrav ind over byggeriet og vil påvirke hele værdikæden fra producenter til de udførende led. For at kunne opfylde de nye lovkrav om klimaberegninger på alt nybyggeri skal der nemlig udføres et omfattende beregningsarbejde for CO-udledningen fra hvert eneste byggemateriale, der indgår i byggeriet.
Miljøvaredeklarationer varedeklarationer – EPD’er - er ikke fremmede i byggeriet, men hidtil har mange materialeleverandører gjort brug af branchespecifikke EPD’er, som ofte ikke har den påkrævede nøjagtighed. Miljøbelastningsværdierne kan fx på gipsplader være helt op til 25 procent højere, når de beregnes på brancheniveau frem for på produktniveau, og også på andre typer byggematerialer er der forskelle i værdierne på de to typer EPD’er. Anvendes branche-EPD’erne, kan man således ende med et misvisende og alt for højt CO2-bereningsniveau for et nyt byggeri i forhold til de nye lovkrav.
En anden konsekvens af den nye lov er mængden af indtastningsarbejde, der følger i kølvandet på dokumentationskravene. Langt størstedelen af de eksisterende EPD’er findes således kun som PDF-filer, der manuelt skal registreres i LCA-Byg, hvor klimaaftrykket beregnes. Beregninger viser, at det tager op til et kvarter at indtaste en EPD i systemet, så også tidsmæssigt venter der en stor opgave for byggeriet.
-Det er på mange planer problematisk, at byggebranchen hænger i den digitale bremse, og med de nye klimakrav mærker vi for alvor konsekvenserne. Det bliver en kæmpe opgave at opfylde dokumentationskravene, og den bliver bestemt ikke lettere at løse, når den skal håndteres manuelt. Tænk på, hvor mange byggematerialer, der indgår i et byggeri, som skal beregnes og indtastes for hvert enkelt produkt. Ud over de unøjagtigheder, som den udbredte brug af branche-EPD’er medfører, så er risikoen for fejlindtastninger stor, hvilket i sidste ende kan resultere i et helt forkert CO2-slutfacit, siger administrerende direktør i Knauf, Morten Ørnstrand Søborg.
Knauf er på forkant med de nye miljøkrav og har investeret et meget stort beløb i at få udarbejdet produktspecifikke, digitale EPD’er, der integrerer direkte med LCA-Byg. Morten Ørnstrand Søborg opfordrer andre leverandører til byggeriet til at gøre det samme.
-Lige nu er Knauf lidt foran, fordi vi kan gøre det nemmere for eksempelvis rådgivere og arkitekter at reducere byggeriets klimabelastning, ligesom vores digitale produkt-EPD’er gør dokumentationsbyrden væsentlig mindre. Men det afgørende er, at vi som branche løfter opgaven og skaber så smidige processer som muligt, og her er digitalisering et omdrejningspunkt. Byggeriet står for en meget stor andel af den samlede CO2-udledning, og miljøkravene til branchen bliver kun skrappere hen over de kommende år. Derfor skal vi rykke på digitalisering, siger Morten Ørnstrand Søborg.