Store solcelleparker er ikke nødvendige

Kim Sejr, journalist, Webpublisher

Den grønne omstilling lader sig gøre uden at plastre danske marker til med solceller. For selvom de store markanlæg umiddelbart er den billigste form for solenergi, så er der masser af plads på tagene på især store bygninger, der rummer et fortsat uudnyttet potentiale. Sådan lyder budskabet fra Henrik Lund, energiprofessorer fra Aalborg Universitet

-Typisk har store bygninger et stort elforbrug i modsætning til markerne. Man sparer altså på at udbygge elnettet med dyre ledninger og kabler, hvis man sætter solcellerne op på tagene, fordi elproduktionen ligger tættere på forbruget. Solcellerne skal derfor op på de store tage, siger Henrik Lund til fagbladet Ingeniøren.

Han har nemlig sammen med sine kollegaer på Aalborg Universitet og med fagforeningen IDA tidligere regnet på, om det er nødvendigt med de store solcelleparker, der Ingeniørens beregninger i 2050 vil dække et areal på 370-470 kvadratkilometer for at dække Danmarks fremtidige elforbrug. Regeringen satser allerede i 2030 på at have tidoblet solcellekapaciteten fra de nuværende cirka 2 GW til 20 GW. Udbygningen skal især foregå i de 26 store, statslige energiparker, der kan bestå af både solceller og vindmøller. 24 ud af de 26 udpegede energiparker ligger vest for Storebælt. 

Neutral uden solenergi

Ifølge Henrik Lund og hans forskerkolleger kan det dog godt lade sig gøre at blive klimaneutral uden nye solcelleparker. Der er nemlig plads nok på de store bygningstage til i hvert fald at opføre 10 GW solenergi, som vil være tilstrækkeligt til for at opnå en CO2-neutral elforsyning. Forskerne bakker op om regeringens mål om at firedoble elproduktionen fra vindmøller og solceller på land, men forholder sig skeptiske overfor, om det giver mening med 20 GW solenergi, som der er lagt op til. I stedet bør man satse på flere vindmøller, forklarer Henrik Lund.

-Det vil være for svært og dyrt at indpasse 20 GW sol i elsystemet, fordi der vil komme for store spidser, siger han med henvisning til, at de mange solceller vil producere elektricitet på nogenlunde samme tidspunkt på dagen, når solen skinner - og mere om sommeren end om vinteren.

-Den nuværende plan udnytter ikke synergierne mellem sol og vind optimalt, og det vil være uhensigtsmæssigt med så meget sol, siger han til Ingeniøren.

Markerne er billigst

Det er klart billigst at placere solcellerne på markerne, da man udnytter en række stordriftsfordele, mens det er dyrest at placere solceller på enkelte hustage. Investeringsbanken Lazard vurderer, at sidstnævnte koster 2 til 10 gange mere per MW sammenlignet med markanlæggene. 

Men der findes også en mellemløsning i form af mindre solcelleparker placeret på store bygningstage. Løsningen koster ifølge Lazard omkring det dobbelte af markanlæggene, men betaler sig ifølge Henrik Lund, når man medregner udgifter til elnettet og tager højde for det areal, som ellers ville blive beslaglagt af solcellerne.

Kilde: fagbladet Ingeniøren