Dansk Boligbyg skal udvide og ombygge Tietgen Handelsgymnasium i Odense

Tietgen Handelsgymnasium skal udvides og ombygges for 43 mill.

Akut behov for flere klasselokaler betyder nu, at Tietgen Handelsgymnasium i Odense udvides og ombygges for 43 mill. kr. Udvidelsen er på 3.500 m2, og bliver en 2-etagers cirkelformet bygning med delvis kælder. Totalentreprenøren Dansk Boligbyg a/s, Odense går i gang med byggeriet i januar – og byggeriet skal være klar til aflevering til februar 2016. Siden starten i 2010 har Dansk Boligbyg a/s i Odense udført 17 bygge- og renoverings-projekter på Fyn for i alt godt en halv milliard kroner.

I øjeblikket er der et meget stort pres på uddannelsesinstitutionerne, men også konkurrence om at tiltrække de unge studerende. På Tietgen Handelsgymnasium, Elmelundsvej 10 i Odense V, får de mulighed for undervisning i nye klasselokaler i en cirkelformet, og dermed utraditionel bygning. Klasselokalerne og studieområder bliver indrettet på parterre-etagen, mens der i stueetagen bliver administration, områder til lærernes forberedelse, mødelokaler og kantine. Og i kælderen bliver der toiletter og teknikrum.

Den nye cirkel-bygning sammenbygges med den eksisterende bygningsmasse, hvoraf 1.000 m2 nu bliver ombygget, primært til nye klasselokaler. Det samlede projekt er dermed på i alt 4.500 m2. Bygningen opføres i sandwichelementer med færdig hvid overflade, som vil harmonere visuelt med den eksisterende skole. Bygningen vil fremstå med flere store glaspartier, og indvendigt bliver den meget transparent med glasvægge.  

Dansk Boligbyg a/s, Odense, samarbejder i projektet med bl.a. CASA Arkitekter, Odense, og med ingeniørfirmaet Henry Jensen, Odense. Dansk Boligbyg a/s i Odense har siden starten i 2010 bl.a. bygget handicapboliger, etageboliger, børnehaver, specialinstitutioner, bosteder og rækkehuse – og renoverer aktuelt næsten 100 almene boliger i Middelfart, ligesom Teglgårdshuset i Middelfart og Vissenbjerg Rådhus er blevet ombygget og renoveret i år. Projekternes samlede entreprisesum er på godt en halv milliard kroner.

Billedtekst:

Tietgen Handelsgymnasium udvides nu med en ny, cirkelformet bygning på 3.500 m2, mens en del af den bestående bygningsmasse bliver ombygget. Det samlede projekt, der påbegyndes i januar, har en entreprisesum på 43 mill. kr. Dansk Boligbyg a/s i Odense er totalentreprenør. Firmaet har siden 2010 bygget og renoveret på Fyn for godt en halv milliard kroner.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

231 på venteliste til 28 almene boliger før 1. spadestik

231 på venteliste til 28 almeneboliger allerede før 1. spadestikPå energiselskabet NRGi’s grund i Horsens opføres der nu 60...

Ny projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens

Kenneth Kruse Mouritsen, Hasselager ved Aarhus, 41 år, er ny projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens. Han er uddannet...

Fire nye medarbejdere i Dansk Boligbyg a/s

Lasse Dam Rasmussen, 34 år, Horsens, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, der har hovedkontor i Horsens samt afdelinger i Hobro...

Bedste årsresultat nogensinde i Dansk Boligbyg a/s

Dansk Boligbyg a/s fortsætterden positive tendens med detbedste årsresultat nogensindeDansk Boligbyg a/s fortsætter den positive tendens,...

Ny projektleder i BASE Erhverv as, Roskilde

Ragnar Sverrisson, 37 år, er den 15. maj 2017 ansat som projektleder i BASE Erhverv as i Roskilde. BASE Erhverv as er et søsterselskab til...

Ny projektleder i Dansk Boligbyg, Horsens

Kjeld Skannerup, 37 år, Aarhus, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han fra starten er tilknyttet et projekt med...