Ahlgade
Ahlgade 34-36
4300
Holbæk
Danmark
Både for- og baghus er udført med Københavnertage i zink med stående langfalse. Valget af zink på tagene bidrager til et byggeri der karakterfuldt patinerer med tiden.
Bygningens interiør er udført i lyse farver. Suppleret med store vinduespartier betyder det, at både butikker og boliger fremstår lyse og indbydende. I baghuset har lejlighederne egne altaner, mens der i Ahlgadehuset er indrettet terrasser til tre af lejlighederne.
Med det nye byggeri kan borgerne i Holbæk glæde sig over et flot og indbydende nybyggeri midt på byens handelsgade, som både bidrager til byens handelsliv, og samtidig danner ramme om 18 velindrettede almene boliger.