Himmelbyen
Asger Jorns Allé 10A
2300
København S
Danmark
Der er adgang fra alle boliger til det åbne og grønne, fælles gårdrum. Kun enkelte kig ud mellem bygningerne afslører, at man faktisk befinder sig højt hævet over jorden. Byhusene er i to etager med åbent køkken/spiserum, opholdsrum, og toiletrum i underste plan. Der er adgang til et lille, privat opholdsareal ude i gården. Det næste plan er indrettet med badeværelse, depotrum og tre soveværelser. Herfra er der via et taghus adgang til to private tagterrasser. Nogle af byhusene har tillige karnapper og altan.
Lejlighederne ligger i størrelser fra omkring 70 kvm og to værelser og går op til større familieboliger på omkring 100 kvm med enten tre eller fire værelser.
Alle boliger har badeværelser, der er leveret som færdige badekabiner af Badelement A/S. Baderummene er forsynet med væghængt toilet med skjult cisterne, Marmorline bordplade med integreret vask og indbyggede skabe fra HTH. Sanitetsgenstandene er fra Duravit, mens termostatarmaturerne er fra Grohe. Gulvet samt det indvendige af brusenichen er beklædt med keramiske fliser i store, aflange formater.
Badekabinerne designes i Badelements hovedkontor i Horsens i tæt samarbejde med arkitekt og bygherre og produceres på firmaets egen moderne fabrik i Polen. De transporteres til Danmark og leveres ”just in time2 på byggepladsen til indbygning i råhuset efterhånden som byggeriet skrider frem.